Paven, som underviste om sex

Har du set filmen Karol: A man, who became pope? Denne gribende film beretter om Johannes Paul 2’s liv indtil han blev valgt til pave.

I filmen møder man den unge  moralteolog Karol, som både i sin undervisning og didaktik var langt forud for sin tid. Han var en særdeles engageret professor, som både var i stand til at lytte, men også til at undervise de unge, så det han sagde, gav mening i deres liv. Dengang, da han talte med de studerende om deres fremtid, blev den kommende paves tanker om kroppens teologi født. Johannes Paul 2 var paven, som for alvor underviste om sex!