Om engle, ærkeengle, postbude og andet …

Som alle engle er også ærkeenglene budbringere fra Gud. Gud sender dem ud, og de bringer budskaber, nyt fra ham. Engle meddeler mennesker Guds vilje.

Ærkeengle skiller sig dog ud fra den store masse af anonyme engle, idet de har deres eget navn. En ærkeengel er noget i stil med en ”boss” og leder og fører de andre engle.