af Eva Maria Nielsen
Advent! Og så er mange af os er allerede godt beskæftiget med at skabe den perfekte jul, og jeg kan lige så godt indrømme det: Jeg er helt sikkert én af dem. For jeg er helt fra top til tå et adventsmenneske. Jeg bliver så glad, når jeg ser de mange lys, som oplyser den nordiske vinternat; sætter pris på den hjemmelige hygge og duften af kanel, småkager, grangrene, appelsiner og vanilje. Jeg nyder at drikke varm gløgg eller kakao i kulden, knække ristede mandler og kastanjer og frem for alt er der jo også selve juleaftens magi. Det har ikke ændret sig, siden jeg var barn.
Julens længsel lever stadigvæk
Sådan har mange det. Og Gud ske tak og lov for det. Det er så fint, at de fleste stadigvæk er så optaget af julen og gør sig umage med at skabe rammer, som de og deres kære synes om. Det bør vi som kristne bare glæde os over.
Dog slår det mig gang på gang. Når jeg taler med mennesker om deres jul, så siger de fleste, at de ikke bare ønsker at skabe perfekte rammer til en dansk hygge jul. De er drevet af en længsel om noget mere, noget andet. Instinktiv ved de, at advent og jul rummer mere end det, vi ser i gadebilledet og hører af sange i de næste uger. Den danske hyggejul er perfekt, men er ikke nok.
Og det slår mig også, at mange har en længsel, dog uden at være klar over det eller sætte ord på det. Ofte er det svært at sætte fingeren på, hvad den egentlig indebærer.
Er det kun den varme hygge med familie og venner? Er det ønsket om at opleve, at vi kommer hinanden ved og at vi har betydning for hinanden? Eller er der alligevel et håb, der stikker dybere?
At vente sig i advent ligesom Maria
Vi hører om en pige, Maria, som blev gravid. Dengang, teksten blev skrevet, sagde man det meget smukkere. Hun var frugtsommelig, hun var svanger. En gravid kvinde venter sig.
At vente sig og være frugtsommelig er for mig at se de bedste billeder af det, advent handler om. Det udtrykker håb, at noget vokser og kommer os i møde. Og håb er, som pave Frans siger, det vi allermest har brug for.
De fleste af os her i Danmark har det godt, vi har et arbejde, nok at spise, et tag over hovedet. Alt for mange ser bekymret ud i fremtiden. Vor verden er kommet i ulave, den er blevet forrykt, har mistet sit centrum. Når vi mister håb, går noget væsentligt tabt.
At holde fast ved håbet, at vente noget, det er netop det, advent handler om.
Sådan kan du være frugtsommelig med håb
Vi kan da gøre noget. Vi kan nære dette håb, blive frugtsommelige med håb og bringe håb til verden. I adventstiden kunne vi så gå den omvendte vej og prøve at sprede håb.
For håb, det er det, vi alle har brug for. Det er så nemt at gøre det. Små ting flytter så meget.
- Vær med til at fremme menneskers evner og talenter, påpeg de muligheder, vi har i stedet for at påpege begrænsningerne.
- Vælg brokkerier fra, det evindelige skælden ud, og fortæl noget, der opmuntrer den person, der står over for dig eller som får vedkommende til at grine.
- Fortæl gode historier; være ikke ukritisk, men vælg tillid og håb til Gud.
Hvad håber vi på?
Hvad er grunden til, at vi kan håbe i vor verden?
Til Jul bliver vort håb opfyldt. Et barn bliver født. Det er en fantastisk og god nyhed for alle. Først for hyrderne, så de hellige konger og i dag for os alle. At Maria har ventet sig, har skabt glæde. Og den er stor.
Derfor: Spred glæde og håb i denne tid, mens du venter.