Af Eva Maria Nielsen
Nu går vi snart i gang igen og henter juletræspynten frem fra loftet eller andre gemmer. Selvom der findes forskellige traditioner og ophæng, så har de fleste ting, som vi pynter vort juletræ med, en kristen betydning. Læs mere her om juletræets historie og pyntens symbolik.
Juletræet er et relativt ungt fænomen i Danmark
Det er svært at forestille sig en dansk jul uden dansen om juletræet; men sådan har det ikke altid været. Det første juletræ – så vidt vides – blev tændt på godset Holsteinborg i 1808. Derfra spredtes skikken til København. I 1811 blev københavnerne nysgerrige, fordi man i Ny Kongensgade hos familien Lehmann havde båret et grantræ ind i stuen. Juleaften kikkede de nysgerrige naboer ind gennem vinduet – og så: Lehmanns havde tændte lys på grenene.
I de næste år ville mange præster og lærere ikke stå tilbage for det københavnske borgerhjem. De ville også have deres juletræ i stuen. Men først omkring 1. verdenskrig slog skikken bredt igennem, så juletræet også blev udbredt uden for borgerskabet. En af grundene var, at langtfra alle havde råd til et træ med lys, pynt etc. Derfor lavede de fattige deres egne træer, og kreativiteten var stor: Grene og camouflerede kosteskafter blev pyntet med lys. Og fagbevægelsen arrangerede sammenkomster for medlemmernes børn.
Juletræspyntens symbolik
Juletræspynt er meget forskellig. Den kan være forgyldt. Måske er der også stjerner og kugler af glas og figurer af hø. Der kan også være pynt af brændt ler, pynt, som er snittet af træ eller pynt af bagværk som honningkager og af frugt som æbler og nødder. Ja, man kan også hænge slik på juletræet. Uanset om pynten er moderne, lavet hjemme i familien, om der er tale om honningkager, æbler, nødder eller julehjerter, så er alt tilladt, hvis du kan lide det.
De første juletræer blev pyntet med æbler. Tanken var, at æblerne skulle minde om Paradisets træ. Ved Jesu fødsel blev der igen åbnet en dør til Paradisets Have.
Med årene kom der andre lækkerier til, som man pyntede juletræet med: nødder, slik og småkager. Derfor måtte man også plyndre træet den 6. januar, festen for de hellige tre konger.
Vi ved, at man fra 1700-tallet i f.eks. Tyskland tændte
lys på træet. Disse lys symboliserede, at Jesu fødsel bragte lys ind i verden. Dengang var den fremherskende farve ved julepynten rød.
Rød, fordi Jesus både er Forløseren, som har givet sit liv for os mennesker af kærlighed, og fordi Guds hjerte slår for os mennesker. Rød symboliserer den guddommelige kærlighed og Jesu selvhengivelse i hans liv og død.
Med årene blev træet pyntet mere farverigt. Ofte blev der også her gemt små gaver til børn, f.eks. små legetøjsting, som blev hængt på træet. I biedermeiertiden, ofte også kaldt guldaldertiden her i Danmark, blev de ægte æbler erstattet med kugler af glas. De symboliserer livets gave i en livstruende tid.
Kugler er runde. De symboliserer evigheden og det fuldkomne, og da de ofte minder om
æblerne, som man hængte på træet, symboliserer de også Paradiset.
Grankogler, som også bliver brugt i adventstiden, symboliserer frugtbarhed og jomfruelighed. De peger på Jesu mor, jomfru Maria. En grankogle, som er let åbnet, står også for den vækst, der vil komme. Med Jesu fødsel begyndte en ny tid.
Stjerner minder os om stjernen, som stod over stalden, hvor Jesus blev født. Hvis disse stjerner er lavet af
halm, peger det også på den krybbe, Jesus lå i.
Nødder og
mandler er metaforer for Guds hemmelige plan, som han har for verden og os mennesker. Den er skjult. Mandlen findes også i den mandorla, som omgiver Jesus i den kristne kunst. Mandlen er godt gemt unter skallen og derfor symboliserer den: Den menneskelige natur gemmer den guddommelige. Nødder og mandler peger dermed på menneskevordelsens mysterium: Gud gemmer sin guddommelighed i Jesus.
Klokker kalder os til gudstjeneste i den hellige nat. De symboliserer harmoni og forbinder jord og himmel med deres klang.
Engle – med harper eller trompeter – forkynder det glade budskab: Jesus Kristus er født. Englene var de første, der forkyndte den nyfødte konge. De sang for hyrderne på marken. Og hyrderne var de første mennesker, som kom til barnet.
Også i dag ligger der
pakker under træet. De minder om de gaver, de hellige tre konger kom med til Jesusbarnet.
God jul til jer alle.
