Hvorfor stopper Gud ikke det, der gør ondt?

Af Eva Maria Nielsen.

Sådan kan vi sagtens spørge. Vi har trods alt bedt til ham. Han er almægtig, og Bibelen siger, at han elsker os. Hvorfor sker der så alligevel så mange ting, der gør ondt? Der er børn, der bliver mobbet i skolen og føler sig ensomme. Voksne bliver skilt, og deres liv rives i stykker. Vi rammes af uhelbredelige sygdomme.  Børn oplever flugt, krig og misbrug. Ja, vi kan sagtens spørge: Hvorfor, Gud?

Jobs Bog

I Bibelen er der en bog, som handler om en mand, der mister alt. Han var rig; men så blev han fattig. Han havde børn; men de døde. Han var rask; men så fik han udslet. Han havde venner; men så sad han alene.

Denne mand hed Job, og du kan læse hans historie i Jobs Bog. Han var en from mand, og det var han vedblevet med at være. Da han var rigtig langt ude, bad han til Gud; men han kunne ikke finde Gud. Det var, som om Gud var pist væk. Job kunne sagtens have givet op; men han gav ikke op. Han ledte i øst, vest, nord og syd (Jobs Bog 23,8-9).

Jobs venner kom forbi. Dengang troede folk, at hvis man havde det godt, så var det Gud, der havde velsignet én. Men de troede desværre også, at hvis man havde det skidt, så var det et tegn på, at Gud ikke længere var ens ven. Så måtte man være en værre synder. Men Job ved jo, at det ikke passer. Han har ikke gjort noget forkert. Han ved, at han ikke har pralet af sin fromhed. Men det ved hans venner ikke. De tror, at han måske kan have gjort noget, som de ikke kender til, have ført et dobbeltliv eller sådan noget. Og så siger en af Jobs venner til ham: ”Selv når du siger, at du ikke ser ham, har han din sag for øje, og du må vente på ham.” (Jobs Bog 35,14).

Gud svarede ikke på bønnen

Job er ikke den eneste, som har mistet alt eller har haft en svær tid. Nogle oplever, at de beder til Gud; men der sker ingenting. Sådan kan vi let opleve Gud, hvis der er noget, der gør rigtig ondt i os. Måske rives et barns liv i stykker, fordi dets mor og far skal skilles, eller en af dem dør uventet?

Tænk engang på, hvornår du har haft desperat brug for hjælp og har bedt til Gud, og hvor du har følt, at Gud ikke har hjulpet dig.

Jeg har en ven, som blev mobbet rigtig meget i skolen. De andre holdt ham udenfor, og de ville ikke have ham med i legen. De grinede af ham og var virkelig modbydelige mod ham. De fandt på alt muligt for at gøre ham ked af det, og lige meget, hvor meget han forsøgte at blive gode venner med dem, så lykkedes det ikke. Der skete ingenting, når han bad. Han blev bare mere og mere ensom og hadede at komme i skole. Og han tænkte, at han måske selv var skyld i, at de mobbede ham. Han tænkte, at han sikkert ikke var god nok som kammerat.

Jeg har selv følt mig svigtet af Gud, da barnet i min mave døde. Jeg ville så gerne kunne beskytte det og opleve alle de sjove ting med det, som en mor nu gør – holde det på armen, se dets ansigt, ae det, lege med det og opdage verden sammen med det. Jeg stolede også på, at Gud kunne alt, for han var da almægtig. Han havde livet i sine hænder og kunne gøre undere. Så, det ville være nemt for ham at passe på dette skrøbelige liv. Men nej, sådan skulle det ikke være.

Hvornår har du følt, at Gud ikke har svaret på dine bønner?

Gud er ked af det, når nogen lider

Der er gået mange år, både for min ven og for mig, siden vi følte os så forladt af Gud. Jeg kan stadigvæk ikke forklare lidelsen. Men jeg har altid tænkt: Gud kom ikke og blev menneske for at forklare lidelsen. Tværtimod. Han delte den med os. Måske er det det, det hele drejer sig om.

Vi vil så gerne forklare, forstå. Men der er meget, som vi ikke har ord nok til at tale om. Jeg er sikker på, at Gud, som er kærlighed, lider, hvis en af os holdes udenfor, vi bliver syge, skændes, må flygte eller noget andet.

Jeg er også sikker på, at Gud mange gange har forsøgt at stoppe de børn, som drillede min ven. Hvorfor lykkedes det så ikke, når han nu er almægtig? Vi er skabt i Guds billede, og det betyder, at vi er frie i vore valg. Måske kendte disse børn ikke Gud, eller de hørte ikke efter, hvad han sagde. De lyttede heller ikke til de voksne, som måske sagde noget til dem.

Jeg er helt sikker på, at Gud har lidt med mig, da jeg mistede mit barn, mere end jeg dengang kunne føle det. Men jeg har forstået noget: Jeg kan bruge bønnen på en anden måde. Jeg kan fortælle Gud, hvor ked jeg er af at blive holdt udenfor, at miste mit arbejde, at min ven ikke længere vil være min ven, eller hvad det nu kan være. Da jeg begyndte at tale til Gud igen og fortalte om den tomhed, tabet havde givet mig, følte jeg mig ikke længere så ensom. Gud blev igen som en god ven, som jeg også kunne skælde ud på, og som kunne holde til det; som bare var der og lyttede. Jeg oplevede, at Gud hjalp mig til at udholde denne svære tid.

Sådan havde min ven det også. Han oplevede, at det var godt at kunne fortælle til Gud, at han følte sig svigtet og alene, bare det at kunne sætte ord på det, der rørte sig i hans indre.

Prøv det selv engang, når du har det svært eller er blevet skuffet.  Fortæl Gud om alt det, der gør så ondt i dig, at du føler dig ensom, at du er bange, at du er ked af det, at du savner nogen eller noget, at du føler dig såret …

Måske oplever du så det samme, som jeg gjorde: At selv om du føler dig helt fortabt og alene, så er der nogen, som ser dig. Gud har øje for dig, og han ved alt, også hvordan du har det.  Det vil gøre dig glad og tryg, at der er én, der forstår, hvor ked du er af det.

Fotos: © Paul Calbar/istockphoto.com og © DiMiTri/Flickr.com 

Bibeltekster

Bibelen fortæller flere steder om mennesker, der er kede af det og fortæller det til Gud. Vi kan gøre det samme. Måske kan Bibelens ord hjælpe dig, hvis du selv mangler ord?

Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb.

Jer 29,11

Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?
Du er langt borte fra mit råb om hjælp og fra mit skrig.
Min Gud, jeg råber om dagen, men du svarer ikke,
og om natten, men jeg finder ikke ro.

Sl 22,1-3

Jeg råber til dig om hjælp, Herre,
hver morgen kommer min bøn til dig.

Hvorfor har du forstødt mig, Herre,
hvorfor skjuler du dit ansigt for mig?

Jeg er hjælpeløs og udmattet fra ungdommen af,
dine rædsler omgiver mig.

Din harme slår ind over mig,
dine grusomheder gør det af med mig;

de omslutter mig altid som vand
de slår sammen over mig.

Ven og frænde har du taget fra mig,
mine bekendte er borte i mørket.

Sl 88,14ff

Hvorfor er du fortvivlet, min sjæl?
Hvorfor skælver du i mig?
Vent på Gud!
For jeg skal takke ham på ny,
min frelser og min Gud.

Sl 42,6