Når Gud rører ved os

Ifølge Augustin er længslen efter lykke noget fundamentalt hos mennesket. Det tør ingen betvivle. Gud har nedlagt denne længsel i os, for at vi skal længes efter ham, eftersom han er selve lykken.

Gud er glæden, han er lyksalighedens fylde, og det menneske, der finder Gud, får del i hans lyksalighed. Længslen efter Gud er indskrevet i vores natur. Men mange er ikke bevidste om, hvem deres længsel er rettet imod, og søger derfor lykken, hvor den ikke findes.

Jo mere dit liv bliver rettet mod Gud, jo dybere du er bevidst om altings oprindelse og mål, desto mere bliver du et virkeligt menneske. Du erfarer da, at kærligheden til Gud “passer” dit væsen, at den gør dig godt, at den kommer til at blomstre. Gud og mennesket er ikke rivaler, som mange humanister påstår. Gud er netop menneskets fuldbyrdelse og fuldendelse.

Dit liv bliver lykkeligt og saligt alene på den måde, at det – dybest set – er en længsel og stræben efter Gud, en “vandring” til Gud. At søge og stræbe efter noget andet medfører altid skuffelse til sidst.

Det er underligt og vidunderligt, at længsel efter Gud indebærer både så megen smerte og så megen glæde. Når vi opdager vores manglende evne til at elske og søge Gud af hele vort hjerte, kan en dyb længsel efter ham vågne i os. Det gør ondt at længes, men samtidig gør det os lykkelige, fordi denne længsel er et tegn på, at Gud rører ved os.

Fra Wilfrid Stinissens “I dag er Guds dag”, en klassiker i kristen spiritualitet. Læs mere om bogen her.