Guds kærlighed kan ikke strømme ind i os, hvis vi er fyldt af egne ambitioner, ønsker, unødige bekymringer og kritiske meninger. Vi er nødt til at luge en hel del væk inden i os, gøre lidt plads for Gud. Han kræver ikke, at alt skal være i orden. Hvis der bare er tilstrækkeligt med plads, så han kan komme ind, er han tilfreds.
Hvis du går i gang med at rydde op inden i dig, vil du mærke, at hver gang, du smider noget væk for Guds skyld, bliver du i stedet fyldt af hans kærlighed. Og så vil du ikke holde op, før hele huset er rent.
Gud lader sig ikke så let finde, hvis der er rod og støj inden i dig. Han er en ven af stilhed og orden, og hans eget liv er et ocean af kærlighedsfyldt stilhed. Det er i ro og stilhed, du får del i hans liv.
Det er ikke kun ved at tale med andre, at du forstyrrer stilheden, men endnu mere ved at tale med dig selv, ved at være opmærksom på alle tanker og billeder, som flyder omkring i dit hoved.
Du kan til og med forstyrre stilheden ved at snakke alt for meget med Gud. Hvis du hele tiden vil oplyse ham om dine ønsker og om hvad du synes, han bør gøre, får han ikke lejlighed til at hviske stille til dig, at du er dyrebar for ham, at han elsker dig evigt.
Bøn er en dialog med Gud. Han, som er den første samtalepartner, taler til dig på tavshedens sprog. Din del af samtalen består først og fremmest i at lytte til hans stilhed. Og lytte til stilheden kan du kun, hvis du selv er rolig og stille.
Fra Wilfrid Stinissens “I dag er Guds dag”, en klassiker i kristen spiritualitet. Læs mere om bogen her.