Fem fingerpeg til familier om fastetiden

Af Eva Maria Nielsen

Jeg har ledt på nettet efter inspiration til fastetiden, dog kun for at opdage, at mange danske sider næsten udelukkende taler om faste i forbindelse med mad. ”Vi bliver vegetarer i fastetiden”, lød bl.a. en overskrift. Og helt galt er disse skribenter heller ikke på den, for faste har noget at gøre med at afholde sig fra mad og drikke. Enten faster man fuldstændigt eller giver afkald på en bestemt spise. Men heldigvis handler fastetiden ikke kun om at give afkald på mad og drikke.

 

Fastetiden er så meget mere.

Faktisk er fastetiden en gave til os alle. Fra askeonsdag får vi 40 dage foræret. Netop så længe varer fastetiden. Helt til påske.

  • 40 dage, som vi kan bruge til noget godt
  • 40 dage, hvor vi kan opleve, at mindre er mere.

Fastetidens livsbekræftende budskab er:

  • Vi kan ændre noget i vort liv.
  • Vi kan flytte fokus fra os selv og påny rette blikket mod Gud.
  • Vi kan prøve noget nyt.
  • Vi kan træne vore sanser og række ud mod vore omgivelser.

 

Fastetiden er en nådetid.

Den vil ruske op i os og udfordre os i vore fasttømrede overbevisninger og rutiner, så vi kan komme på bedre tanker og begynde på et nyt liv. Alt i alt kan vi rejse med mindre bagage og et lettere hjerte.

Fastetiden fokuserer på samvær.

Fastetiden er også en tid, hvor vi i familier og fællesskaber bør fokusere på samværet – dog uden at have en masse planer; tid til bare at være sammen, sidde skulder ved skulder, se hinanden i øjnene, lave dejlig mad sammen om søndagen, hvor der netop ikke skal fastes. Vore relationer bliver stærkere, hvis vi prioriterer tid til hinanden og det bare at være til.foto: Peyrl Herrera

Fastetiden er en vidunderlig tid at opdage sammen med børn og unge.

Børn oplever verden med alle deres sanser, og netop derfor giver de også os mulighed for at opleve fastetiden med alle sanser og blive mere opmærksomme på at leve i nuet. Brug gerne fastetiden til at bruge jeres sanser: smag på krydderurterne i et enkelt måltid; duft til en nyudsprunget blomst, eller lyt til stilheden.

 

Her kommer et par forslag til, hvordan du sammen med din familie kan sætte præg på fastetiden og forberede jer til påske. Måske kan I også lade jer inspirere af fastetidens trekløver: at give afkald på noget, at give noget til andre og at tage jer tid til fordybelse.

 

 

1. Brainstorm sammen om, hvad I vil fokusere på i fastetiden.

Skriv jeres ideer ned og placer dem et synligt sted – på køleskabsdøren eller et whiteboard – eller et andet sted, som er synligt for hele familien.
Og hvad kunne I så gribe fat i?

  • At faste fra ”grimme” ord (lade være med at bande i fastetiden)
  • At stå 10 minutter før op om dagen for at have fred og ro om morgenen
  • At hjælpe til i huset, f.eks. ved at bringe affald ud eller at dække bord
  • At gå eller cykle i stedet for at køre bil
  • At slukke for radio/TV for at nyde stilheden
  • At holde en suppedag og at invitere andre til jeres bord
  • At drikke kun vand i stedet for saft.
  • At lave en fastedug, et fastebillede eller en påskelysestage sammen
  • At lave et fastelys og at tænde det om aftenen, når I er sammen.
  • At bruge tid på at lytte ind til hinanden, hvordan hver især har det.
  • At kigge jeres ting igennem: Er der nogle ting, som I ikke bruger mere, men som andre kan få glæde af?
  • At holde fred og ikke at skændes
  • At gøre et andet menneske glad
  • At have 1-2 kødløse spisedage om ugen
  • At fravælge dessert i løbet af ugen
  • At aftale at være mere stille og ikke at larme langfredag

Hvis du samler ideer sammen med dine børn, så husk, at give dem lov til selv at vælge noget, de vil gøre. Du som voksen bør kun foreslå noget, som er overkommeligt for dine børns alder og deres muligheder. Lad være med at sætte ambitionsniveauet for højt – så bliver I hurtigt skuffede. Start i det små, og glæd jer over alt det, I kan gøre sammen. Frem for alt er det vigtigt, at der ikke udøves pres, men at det er noget frivilligt, noget I selv vælger og gør, og at det giver mening for jer.

 

2. Lav familiens egen fasteterning.

Brug tid på at lave jeres egen fasteterning. Klik her for at downloade en skabelon til en terning.
Skriv derefter eller tegn i de seks rum nogle stikord til, hvad I vil gøre. Alternativt kan I også klistre et billede ind – f.eks. om at bede, at dele, at være stille …

En terning er især en rigtig god ide, hvis du har mindre børn. For de formår endnu ikke at tage en beslutning, der skal gælde for længere tid. Hver morgen kaster en af jer terningen, og den opgave, den falder på, er det, som familien skal prøve at gøre.
Om aftenen kan I tale sammen om, hvordan det er gået om dagen, og opmuntre hinanden. Det, I på den måde oplever og deler med hinanden, spreder glæden ved at gøre noget.

 

3. Lav din egen fastetidsnedtælling:

Fastetiden kan virke lang og uoverskueligt. Gør den visuel og dermed mere håndgribelig for dine børn. Lav en nedtælling vha. lys. Find et sted i jeres hjem og placer seks violette lys for hver søndag i fastetiden. I midten stiller I så et hvidt lys, som skal symbolisere påsken. Det kan være et påskelys eller et lys, som i har dekoreret sammen. Alternativt kan I bruge en syvarmet lysestage. Det syvende lys i midten har så en anden farve.

 

4. Fokuser på mad og drikke i fastetiden.

Marker fastetiden ved at spise mere enkelt, enten hele tiden eller nogle faste dage, f.eks. onsdag og fredag, kirkens gamle fastedage. Indfør en slikfri zone, en kødløs dag, en sodavandsfri uge. Men sæt også fokus på maden på en anden måde. Brug skærtorsdag til at spise et festmåltid, hvor I inddrager alle sanser for at sige tak for, at Gud har givet os præsterne og eukaristien. Gør noget ud af kirkens fastefrie dage, dvs. søndagene, og nyd samværet og et godt måltid sammen.

 

5. Så påskegræs ca. 2 uger før påske.

Et frø er et symbol på opstandelse. Lige så lille det er, lige så sprængfyldt er det med liv og energi. Det samme er påsken: Det er livets fest.

Du kan visualisere dette budskab for mindre børn. To uger før påske kan I så jeres eget påskegræs. Du har kun brug for en skål med jord, vand og hvedekorn.

Lad børnene plante hveden i skålen. Hveden skal vandes regelmæssigt, gerne om morgenen og om aftenen. Det kan være børnenes opgave. De vil på denne måde opleve, at der sker noget. Efter et par dage begynder kornene nemlig at spire.

Påskemorgen kan forældrene lægge nogle påskeæg i påskegræsset, enten chokoladeæg eller nogle æg, I sammen har malet. Farverne har betydning, og rødt står for livsglæde. Derfor er rødt traditionelt også den farve, som symboliserer Guds magt over døden. Derudover symboliserer et æg også liv.