Af Eva Maria Nielsen
De første kristne kendte betydningen af Det Gamle Testamente. For dem, som endnu ikke havde et Nyt Testamente, var Det Gamle Testamente den eneste hellige skrift, som fortalte om Guds historie med sit folk. Dette budskab afspejler sig i den kristelige billedkunst.
De romerske katakomber fortæller om, hvordan vor kristelige kunst er blevet til og har udviklet sig. På det tidspunkt fandtes der endnu ikke forbilleder for kristelige motiver, men kun malerier af hedenske kunstnere. Så den gode hyrde er inspireret af antikke billeder af en mand, der bærer et får. Også billeder af jomfru Maria med barnet på skødet minder om statuer af gudinden Isis med sønnen Horus.
Men meget hurtigt fandt de første kristne kunstnere frem til deres eget og helt specifikke kristne billedsprog for at udtrykke et nyt religiøst indhold, som f.eks. de første billeder af eukaristien. Og med deres billeder tolkede de også bibelske tekster og teologiske stridigheder.
Hvem er profeten på billedet i katakomben?
Det gælder også denne fresko fra Priscilla-katakomben i Rom. Motivet er enkelt og slet ikke iøjnefaldende. Det er malet i første halvdel af det 3. århundrede. Stilen er næsten naturalistisk og minder om en senromersk fresko. Kunstneren viser en mor med et barn på skødet. Til venstre står en mand. Han peger på en stjerne, som skinner over kvinden, barnet og ham selv.
Man må se alle motiverne sammen for at kunne tolke billedet. Manden og stjernen peger på moderen og barnet. Men moderen og barnet peger også på manden og identificerer ham således som en profet.
Mon ikke dette billede hentyder til Bileams profeti i 4. Mosebog 24,17?
Jeg ser ham, dog ikke nu,
skimter ham, men ikke nær.
En stjerne træder frem fra Jakob,
en herskerstav rejser sig fra Israel,
den skal knuse Moabs tindinger
og issen på alle Set-sønnerne.
De første kristne, som læste Det Gamle Testamente, tolkede dette som en profeti om Jesus og hans fødsel. Manden på freskoen kunne så være profeten Bileam.
Mange hundrede år efter Bileam, og før Jesus kom til verden, oplevede Israels folk stor trængsel. I denne tid bragte profeten Esajas et budskab fra Gud. Han talte om nyt håb og om lys:
Dog skal der ikke være mørke for landet, som nu er i trængsel. Som Herren tidligere bragte skam over Zebulons land og Naftalis land, bringer han i fremtiden ære over Vejen langs Havet. Landet på den anden side af Jordan og Folkeslagenes Galilæa. Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land. Esajas Bog 8,23-9,1
Så muligvis har kunstneren tænkt på profeten Esajas, da han malede denne fresko. Vi kan ikke sige det med sikkerhed; men sikkert er, at de første kristne har tolket de gammeltestamentlige profetier sådan, at de talte om Jesus. I Rom, hvor denne fresko er, kunne det også være et fingerpeg på noget andet, nemlig de første kristne teologiske udfordringer.
Et kirkehistorisk vidnesbyrd for den ortodokse tro.
Omkring år 135 var den rige købmand Markion blevet medlem at den romerske menighed. Han gav menigheden en pengegave på 100.000 sestertier. Efter at han var blevet ekskluderet af menigheden, betalte menigheden beløbet tilbage. De havde nemlig ekskluderet Markion, fordi han sagde, at den gammeltestamentlige skabergud ikke var den samme som den gode Gud, Jesus fortalte om. Sådan tog Markion afstand fra store dele af Det Gamle Testamente. Han mente, at disse skrifter var ukristelige.
Sammenhæng mellem Markion og billedet i Priscilla-katakomben.
Derfor kan man også læse billedet med profeten, stjernen og Maria med barnet fra Priscilla-katakomben sådan:
Profeterne – fra Bileam til Esajas – taler om den samme Gud som Jesus af Nazaret. I Jesus ser kristne deres håb opfyldt. Julen er altså ikke et brud med Guds historie med sit folk Israel i Det Gamle Testamente. Tværtimod er det den logiske forsættelse af folkets historie.
Det Nye Testamente kan ikke læses og forstås isoleret fra Det Gamle Testamente. Jesus er som barn af det udvalgte folk præget af dets historie og tro, og for os kristne er han som Messias opfyldelsen af de messianske forjættelser.