Hør om en af de mest inspirerende fortællinger i Bibelen om at være på vej

Om stedet: Emmaus ligger ca. 11,5 kilometer fra Jerusalem. Når man forlader Jerusalem, går man ned ad bjerget, væk fra Jerusalem. Bagefter, når disciplene vender tilbage, må de gå op ad bakke.

Om at være på vejen: Man rejste gerne i grupper, netop fordi det var for farligt at gøre det alene. Derfor var det ikke usædvanligt, at en enkelt rejsende søgte følge med andre. Derudover rejste man helst om dagen. Det var for mørkt og for farligt om natten til at finde vej. Rabbinere underviste ofte ved at tale undervejs.

Om at bryde brødet: Det er mærkeligt, at Jesus bryder brødet. Det var nemlig husherrens opgave. Og Kleofas havde inviteret Jesus ind. Jesus tager altså denne opgave fra Kleofas. At bryde brødet er den første kristne betegnelse for at holde nadver, komme sammen og gøre, som Jesus har sagt.

Om at genkende den opstandne. Hvorfor genkender disciplene ikke deres Mester? Det kan have forskellige årsager. Tilsyneladende regnede de slet ikke med opstandelsen, og hvordan skulle de også kunne det? Med Jesus havde den jo verdenspremiere. Jesus var, selv om han var den samme, jo ikke længere den Jesus, de kendte. Han var ikke i sit jordiske legeme, men den Opstandne, dog med sårmærkerne.  Men Lukas selv kommer med en anderledes forklaring. Han siger ”deres øjne holdtes til, så de ikke genkendte ham” (v 16). Så er det Gud, der bruger deres ”blindhed” til at røre ved dem med sine ord.

Om disciplene: De flygter fra påskefejringen i byen, som ellers tager en hel uge. De må være skuffede.  De har ikke forstået ret meget af det, Jesus har sagt. De er kede af det, taler og diskuterer deres følelser og alt det, de har oplevet på vejen. Da den fremmede slutter sig til dem, taler de om det, der er sket de sidste dage i Jerusalem, og inviterer ham til at blive natten over. Det kræver gæstfriheden, for det var for besværligt og farligt at rejse om natten.

Hvad var der sket i Jerusalem den dag? Jesus var blevet korsfæstet.

Omkring kl. 4.00 søndag morgen, dvs. den 3. dag, kommer kvinderne til graven. Så løber de tilbage til disciplene og fortæller om den tomme grav og mødet med englen. Derefter løber Petrus til graven og fortæller de andre disciple om den tomme grav, og at Jesus lever.

Omkring kl. 15.00 bryder de to disciple op mod Emmaus. De kan ikke fatte, hvad der sker. De er irriterede, skuffede og vil bare væk fra det hele. De kan ikke tro, hvad der sker i Jerusalem.

Hen imod kl. 17.30/18.00 (solnedgangstid) inviterer de Jesus, ”den fremmede” på vejen, til at komme med dem ind i huset. Fødderne bliver vasket, maden lavet, og der bliver bedt. De genkender Jesus, da han bryder brødet.

Omkring kl. 19.00  eller lidt senere løber de tilbage til Jerusalem. 2-3 timer senere er de nået frem og kan omkring kl. 21.30 fortælle de andre disciple, hvad de har oplevet.

Modsætninger: Vær opmærksom på, at Lukas arbejder med modsætninger:

V21: den tredje dag: Emmausdisciplene siger, at døden er endegyldig, at alt deres håb er bristet. De glemmer, at den tredje dag er den dag, hvor Jesus havde forudsagt, at han ville genopstå.

V 21: håb om frelse/forløsning: Jesus er virkelig frelseren. Dog er hans frelse ikke bare en politisk frelse fra besættelsesmagten, men en frelse, som gælder alle – retfærdige og uretfærdige.

V22f: om at se den Opstandne: Alt, hvad kvinderne har set, er intet i forhold til det, Emmausdisciplene havde kunnet se, hvis de havde været åbne. Men deres øjne ”holdtes til”.

V24: De ser ikke deres Mester. Alt er kun fortællinger for dem. Ingen har set den Opstandne. Men de ser ham. Han står foran deres næsetip, og de genkender ham ikke.

Hvad gør Jesus? Jesus lytter til disciplenes tanker. Han er ligesom en rigtig god sjælesørger. Han hører, hvad de har at sige. Han lytter til dem, selv om de tager fejl. Men Jesus henter dem tilbage. Han udlægger Bibelens ord for dem. Han fører dem tilbage til kirkens fællesskab – til de andre disciple. Og da de har genkendt ham, kan de ikke gøre andet end at fortælle det videre. De siger til alle: Han lever.

Materialer: Lav lyse og mørke fodspor, som du kan klippe ud. Læg et kors i midten (du kan også lægge et kors med sten), en bibel, et brød (eller en uindviet stor hostie), et stykke stof (f.eks. et lagen), hvori du har klippet to huller, så børnene kan stikke deres arme igennem uden at blive set.

Sådan gør du: Tag udgangspunkt i de unges verden: Har du nogensinde oplevet, at du ikke har kunnet genkende et menneske, som du kender godt, f.eks. ved fastelavn eller i telefonen? Fortæl om det. Hvordan var det?

Leg en leg: Del gruppen op i to og tag den ene gruppe med ind i et andet rum. Hvis du kun har et meget lille hold, kan du måske finde en voksen, som alle børn kender, eller du dropper denne leg og hopper direkte over til samtalen. Men hvis du har børn nok til aktiviteten, så bed dem om at stille sig bag en dug med to huller. Lad dem én for én stikke hænderne gennem dugen. De andre skal gætte, hvem det er.

Hvis det ikke lykkes med hænderne, kan de så genkende hinanden på stemmen?

Genfortæl historien om disciplenes vandring til Emmaus: Læg nu et kors i midten på et underlag, f.eks. en dug eller et gult stykke stof.

Genfortæl historien og læg lyse fodspor hen mod korset. Fortæl, at disciplene forventede at Jesus ville forandre verden, og at han gjorde en hel masse … De var så fulde af håb og satte alt ind på ham. De forlod deres job, familier og fulgte efter ham; men så blev han jo korsfæstet!

Læg nu mørke fodspor væk fra korset.Disciplene er skuffede. De forstår ingenting. Jesus er ikke den, de har håbet på. De sørger og er skuffet.

Læg nu Bibelen derhen. Jesus taler med dem på vejen. Han lytter til dem, hører på deres tanker. Så fortæller han om Bibelen.  Han forklarer og taler, diskuterer med dem. De forstår stadigvæk ikke, hvem han er. Og det er o.k. for ham.

Brødet. De kommer til Emmaus og inviterer ham til at komme med ind.  Der bryder han brødet, og de genkender ham. De forstår det hele. Han har vist dem, at de aldrig er alene, selv om de tror det. De bliver så glade, at de straks drager tilbage til Jerusalem. De kan slet ikke lade være med at fortælle andre om deres Herre.

Læg lyse fodspor, som går tilbage til korset. Disciplene har mødt den Opstandne og kan forstå korset og gå tilbage til Jerusalem med et let hjerte.