Mange mennesker tror fejlagtigt, at hvis man vil være hellig, så er det slut med at nyde livet. Nogle tror, at man skal flygte fra verden, hvis man vil være hellig. Andre forestiller sig, at man ligger på knæ henne i kirken og beder hele dagen. Og atter andre mener, at hvis man er hellig, går man rundt med en glorie om hovedet uden overhovedet at smile eller have det sjovt og more sig. De tror, at man skal foragte alt i denne verden og gå rundt med et mørkt, stramtandet udtryk i ansigtet.
Den slags kedelige forestillinger er selvfølgelig helt skudt ved siden af. Men verden vil gerne gøre det hellige til grin. Verden har ondt af de stakkels helgener. ”Han kunne have drevet det til noget langt større!” siger man. Eller: ”Hun havde meget mere i sig!” Men jeg kan forsikre dig om, at det ikke er helgenerne, man skal have ondt af.
Helligheden gør os levende. Helligheden skærper alle menneskets evner. Helligheden lægger ikke en dæmper på vores følelser; den højner dem. De, der svarer på Guds kald til at være hellige, er de mest muntre mennesker i historien. De har en meget dybere og rigere oplevelse af livet, og de elsker stærkere, end noget menneske kan forestille sig. De glæder sig over livet, alt i livet. Selv midt i lidelsen er de i stand til at holde fast i en fred og en glæde, der ikke er afhængig af ydre omstændigheder. Vi bliver ikke kvalt af helligheden; nej, vi bliver sat fri.
Dette er et uddrag fra bogen Genopdag den katolske tro af Matthew Kelly.Noget, du kan gøre
Afsæt 10 minutter til stilhed i løbet af din dag.
Tænk over, hvad hellighed er for dig.
Med hvilket formål er du sat i verden?
Bøn
Gud!
Til dig råber jeg!
I mig er mørke,
Men hos dig er lys.
Jeg er alene,
Men du forlader mig ikke.
Jeg er modløs,
Men hos dig er hjælpen.
Jeg er uden ro,
Men hos dig finder jeg fred.
I mig råder bitterhed,
Men hos dig findes tålmod.
Jeg forstår ikke dine veje,
Men du kender vejen for mig.
Amen.
Dietrich Bonhoeffer
Fra Bønnebog