September
Det hellige kors’ ophøjelse
Til festen for korsets ophøjelse knytter sig fortællingerne om kejser Konstantin, hvis sejr over Maxentius ved den milviske bro 312 blev varslet af et syn af et kors med ordene „i dette tegn skal du sejre“, samt også legenden om, hvordan Konstantins mor Helena i 326 tog til Jerusalem og fandt Kristi sande kors.
Her nogle forslag, hvordan du kan markere dagen: Pluk blomster til korset og lav meget bevidst korsets tegn.
I kan farvelægge korsvejen og hænge billederne op.
„Gid det aldrig må ske for mig, at jeg er stolt af andet end af vor Herre Jesu Kristi kors; ved Ham er verden blevet korsfæstet for mig, og jeg for verden.“
Gal 6,14-15