4 pointer til dig, som vil være en bedre ungdomskateket

I 2014 havde folkekirken et konfirmandprojekt ved navn RefleX kørende, hvor man bl.a. undersøgte, hvilke forventninger unge havde til mødet med deres præst.

Da jeg læste de unges svar, gik der to tanker gennem mit hoved. Den første var: Mon ikke vore katolske unge havde svaret nogenlunde det samme, hvis vi havde interviewet dem?

Den anden var: Hvordan kan jeg som underviser komme de unges behov i møde? Hvad skal der til for, at samtalen og samværet i katekesen kan lykkes?

Der er sikkert mange faktorer på spil; men nogle af dem kan vi hjælpe lidt på vej.

  1. Vis interesse og nysgerrighed i forhold til de unges liv, interesser og valg. Unge mennesker har ikke brug for voksne, der benytter sig af en envejskommunikation; de har behov for voksne, der tør spørge ind til de unges liv, og som lytter mere til dem end de taler til dem. Det er måske den omvendte underviserrolle, der er på spil: Du lytter mere end du taler. Skulle du glemme det, så tænk på dit ansigt. Du har en mund og to ører, netop for at lytte dobbelt så meget som du taler med din mund.
  2. Bring dig selv på banen, for unge ønsker at møde mennesket bag budskabet. Derfor er det vigtigt, at vi ikke udelukkende optræder som ”kirkens” mænd og kvinder, men også som ”os selv”, søgende, tvivlende, troende. Ved trosundervisning og undervisning i det hele taget drejer det sig om relationerne. Den menneskelige dimension og de relationer, man knytter til hinanden er vigtigere end selve underviserrollen og stoffet. Hvis den voksne – præst eller kateket – bringer sig selv i spil, får de unge også lyst til at bruge dem senere som samtalepartnere, medvandrere og har fået en forbindelse til deres menighed.
  3. Sæt ord på din og kirkens tro. Sæt ord på, hvad troen betyder på makro- og mikroplan. Hvordan skal det forstås? Katekese handler om at vise, hvordan den store fortælling – kirkens forkyndelse, Bibelens budskab – forholder sig til og tolkes ind i den lille fortælling – dit og de unges liv. Hvordan udfolder og indvirker Guds store fortælling i dit liv? Hvad betyder troen, det gode budskab, helt konkret for dig, i din hverdag? Det er det bedste udgangspunkt for en meningsfuld dialog, hvor du sammen med de unge går på opdagelse i, hvad de gode nyheder betyder for dig, for os i dag, i vor hverdag og i vort liv. De unge vil spejle sig i dit liv, og dine ord vil blive en håndsrækning til, at de unge kan spejle sig i den store fortælling. Her fungerer vi voksne som oversættere eller tolke for det glade budskab. Katekese er det tidspunkt, hvor de unge (for nogles vedkommende en af de få gange!) møder en voksen, som kan sætte ord på, hvad han eller hun tror, og som kan tale om tro, håb og kærlighed, om Gud og Jesus, og som er i stand til at reflektere over betydningen af alt dette.
  4. Lad de unge sætte ord på det, de tror. Det er vigtigt, at de unge får lov til at sætte ord på, hvad de tror.  Tro vokser i dialog med Gud og med andre troende og søgende.  Det er Gud, som kalder på os. Det er kirken som har bevaret troens indhold for os og betror den til os, så vi kan give den videre. Den bevares og vokser i fællesskabet, gennem dialogen og ved at lytte til hinanden. Hvis vi som voksne optræder som troværdige dialogpartnere, vil de unge erfare, at kirken og dens budskab er relevant. ”Det synes vigtigt for unge, at der bygges bro mellem kirkeligheden og deres virkelighed, og at præsten sætter fokus på, hvad der er ”’de gode nyheder’ for de unge i dag. ” (Kirstien Grube Juul & Suzette Schurmann Munksgaard, Hvad tror du selv, S. 49).

Overordnet set gælder det altså om at skabe sammenhæng mellem den lille og den store fortælling. Dvs. vise gennem ord og optræden, at det liv, vi lever, er en del af den store fortælling: om Gud og alt det skabte. Intet i vores liv er for småt eller ligegyldigt, men en del af vandringen med Gud. Meget af dette vil komme frem, hvis man formår at skabe en god dialog med de unge.

Hvordan kan en sådan dialog foregå? Drøft sammen:

  • Skaber vi os selv, eller er vi skabte i Guds billede?
  • Hvad betyder det at være inden for eller uden for et fællesskab?
  • Hvordan møder jeg udfordringer og takler bekymringer?
  • Hvilket ansvar har vi for at lykkes i livet?
  • Hvordan kan vi finde ro i vor hverdag?
  • Hvordan kan man føle sig hel, f.eks. hvis man lever i en sammenbragt familie?

Hvis de unge oplever, at vi gider lytte til dem, oplever de også, at de emner, som er betydningsfulde for deres liv, har rod i kristendommen, og det betyder, at præsten og kirken engagerer sig såvel ”bagudrettet” som fremadrettet.

Læs mere og bliv klogere på projektet RefleX!

Kristen Grube Juul Suzette Schurmann Munksgaard: Hvad tror du selv. At skabe eksistentiel og religiøs refleksion med konfirmander og forældre.

 

Foto: Jesse Millan/curious Kylee and her scraped knee/Flickr

Det forventer de unge af mødet med præsten:

  • 36 % forventer i begyndelsen af konfirmandforløbet at lære præsten bedre at kende.
  • 71 % har efter konfirmandforløbet lært præsten bedre at kende.
  • 84 % mener, at deres præst har været god at snakke med.
  • 9 % angiver, at de har lyst til at snakke med deres præst om, hvad der er på spil i deres liv.

 

Etisk og eksistentiel dannelse opstår …

Etisk og eksistentiel dannelse opstår i krydsfeltet mellem den lille og den store fortælling.

Camilla Funch

 

Kunne du bruge disse ideer til noget?EMN_web

Du er velkommen til at ”like” og dele på Facebook og dit sociale netværk osv.  Jeg glæder mig til at høre om dine egne erfaringer og tanker!

Hilsen, Eva Maria