August Macke – maleren med barnehjerte og barneøjne.

af Eva Maria Nielsen

August Macke, én af de kendte tyske impressionister, så verden med et barns øjne. Han ville afbilde det smukke og helheden. Men verden, også den verden Macke levede i, var anderledes.
Dog havde Macke rørt ved noget, som mange længes efter. For hvem ønsker ikke dybest inde, at verden vil være et godt sted at være? At der er overflod for alle, næsten paradisiske tilstande? Det er en af grundene til, at hans malerier stadigvæk rører så mange mennesker.
Impressionisten August Macke tegnede paradiset i sine billeder; men han selv endte i helvede, midt i 1. verdenskrigs rædsler ved vestfronten.

August Mackes længsel efter paradiset
Man kunne efterlade August Macke hvor som helst, selv i den mørkeste gyde, og det endte altid med, at han malede noget smukt.
Hans billeder er harmoniske med kraftfulde farver, og de bobler af livsglæde. Engang malede han sammen med kunstnervennen Franz Marc Paradiset. Eva er gravid og sidder fredeligt sammen med vilde dyr. Adam rækker ud efter en gren på træet. Og slangen? Der findes ingen slange. Men i stedet for klatrer aberne rundt i træerne. Og menneskene, hvad gør de? De kikker opad.
August Macke har, uanset hvad der skete og hvor han var, malet Paradiset. Selv om han afbildede en forladt vej i en landsby, en pige i en park eller en kvinde i en hattebutik – hvert billede rummer noget lyst, noget trøstende, noget om en længsel efter at være hjemme.
Macke sagde selv engang: ”Når jeg maler, vil jeg udtrykke vor længsel efter det tabte Paradis.”
Et af hans smukkeste billeder er et stilleben med en vase med blomster, to bolde, et marsvin og en lille hare af plys – hans søns legesager. ”Walterchens Spielsachen ” (Walterchens legesager) hedder billedet.

August Macke – maleren med barneøje
Nogen har kaldt Macke ”maleren med barneøjne”. Måske er det rigtigt. Muligvis ser børn verden anderledes, end vi voksne gør det. Måske ser de vor verden med forundring og fortryllelse, hvor alt er nyt hver dag, farverigt og spændende.
1913 skrev Macke, at det ”at male er glæden ved naturen, og et maleri er en sang om tingenes skønhed.”
Men Macke var ikke naiv eller gammeldags. Hans billeder bliver aldrig kitsch eller ønsker at trænge sig på. Han hører til de dygtigste tyske malere fra den moderne verden og har eksperimenteret med sine færdigheder – ligesom hans kunstnervenner på den tid.
Men han skilte sig ud fra dem, fordi han nægtede at svømme med strømmen. Han malede ikke prik for prik punkter som pointillisterne, og han fragmenterede heller ikke mennesker som Picasso. De grelle farver, som mange ekspressionister brugte, valgte han heller ikke. Som enhver begavet maler gik han sin egen vej og malede det, han følte, han var kaldet til.
Kunstnerens budskab er: Lige der, hvor du er, er paradiset.

Hans billeder udtrykte, hvad han selv stod inde for og levede for: lykke og harmoni. Han blev gift med en rig og smuk kvinde, da han var 22 år gammel, hans ungdoms kæreste Elisabeth Gerhardt. Mere end hundrede gange har han malet hende. Det mest kendte maleri er formodentlig billedet af Elisabeth, hvor hun – med lys teint og mørke, bløde øjne – har en tallerken med æbler i hånden.
Budskabet er ligetil: Lige der, hvor du er, er Paradiset. Her og nu.

Paradiset brast ved Vestfronten
August Macke har malet verden som et paradis. Men den verden, han levede i, var ikke paradisisk. Tværtimod. Det var en verden i opløsning. Ligesom så mange andre mænd stod Macke 1914 ved Vestfronten. Han var faktisk en af de mange, som lod sig tryllebinde af menneskenes begejstring for krigen og meldte sig frivilligt til tjeneste i krigsrusen.
Grusomheden, det onde, angsten og ødelæggelsen, som mange af hans samtidige kunstnerkollegaer malede, gennemlevede Macke i virkeligheden – dog uden at male det.
Han skrev i et af sine sidste breve fra fronten: ”Vi tænker kun på fred.” Derhjemme ventede hans kone og to små sønner på ham. ”Krigen er en endeløs tristhed. Men over al den kanonhagl svæver en lys sky, kærligheden til jer alle.”
Men hans liv endte brat. Den 26.9. 1914 døde han som 27 årig i Champagne. Han blev ramt af en fransk kugle. Hans pensel og farver var ikke nok til at lave denne verden om til et nyt paradis.
August Macke er en budbringer fra en anden verden, en som allerede har set en flig af noget, vi andre stadigvæk ønsker at se. I et nyt, evigt liv.

Tryk her og se et udvalg af August Mackes billeder.

Undervisningsideer – skabelse og paradis

Billedmeditation: Paradiset (August Macke/Franz Marc)

Del ”Paradiset” ud, eller vis billedet vha. Power Point, dog uden at røbe titlen. Giv deltagerne mulighed for at betragte billedet hver for sig i nogle minutter.

Samtale:

• Hvad ser du på billedet? Fokuser på farver, former, personer, dyr. Hvilke følelser får du, når du ser kunstværket?
• Hvilken stemning fremmer billedet? Hvordan bliver denne stemning skabt? Hvad føler du, når du ser på billedet?
• Hvordan tror du, personerne har det? Hvad føler de? Hvad har de gang i?
• Hvilket navn ville du give kunstværket?
• Passer titlen ”Paradiset” til kunstværket eller ej? Hvad synes du? Begrund din mening.
• ”Paradiset” er det navn, kunstnerne Macke og Marc har valgt. Hvad synes du om navnet?
• Hvad er anderledes end det, du havde forventet?
• Hvad siger billedet om menneskene og dyrene og deres forhold til hinanden?
• Hvad siger dette billede om skabelsen?
• Hvilke paralleller findes til den bibelske skabelsesberetning fra 1 Mos 1,1-2,4 og 1 Mos 2,4-25?
• Hvad indebærer det for menneskers samliv, at vi alle er skabt i Guds billede?
• Hvad betyder det for dig, at du er skabt i Guds billede? Hvilken opgave har vi?

Guds drøm om paradis – din drøm om paradis

Lav sammen en udstilling om paradis. Del deltagerne i to grupper.

Forbered: Sørg for internetforbindelse, så de små mobilfilm kan ses. Hav materialer klar til collager (lim, papir, billeder, sakse).

Gruppe 1 får til opgave to og to at lave en lille film på deres telefoner. På denne film fortæller Gud, hvordan han har tænkt sig paradis, og hvordan vi kan være med til at skabe et sådant paradis.

Gruppe 2 får til opgave at lave en collage af forskelligt billedmateriale (billeder fra nettet, blade, aviser osv.), som skal illustrere, hvad paradis er for dem. – Brug materialer fra internettet, aviser og blade. Lav tegninger og skriv faktaoplysninger, forestillinger og tanker om, hvad paradis er for jer. Udstillingen har temaet: ”Hvis paradis findes, kunne vi godt tænke os, at det var sådan her, det var.

Bagefter viser de to grupper film og collager for hinanden og taler sammen om det.

Saml i plenum ideer til, hvad de hver især i deres egen hverdag kan gøre for at skabe et paradis. Skriv alle forslag op. Hver især skal vælge to ting, som vedkommende forpligter sig til at gøre i den kommende uge. Næste gang, I mødes igen, kan I snakke om, hvordan det føles at gøre noget aktivt selv, hvordan det gik, og hvordan det føltes.

Lidt mere om de første mennesker:

De første mennesker kaldt Adam og Eva

De er blevet verdensberømte under navnene Adam og Eva, og hele verden kender dem, fordi de har spist af den forbudte frugt. Det var et æble, siger nogle; men uanset om det var et æble eller bare en frugt, så medførte det, at deres paradisiske dage var talte. Adam og Eva blev bortvist og fik et nyt liv, med arbejde, børnefødsler og død.

Hvad betyder ”Adam” og hvad betyder ”Eva”

Adam betyder helt enkelt ‘menneske’, og Eva kan oversættes med ‘den livgivende’. Og disse oversættelser giver jo også god mening, hvis man ser på skabelseshistorien. På de første sider i Bibelen er den første mand, vi møder, Adam, og hans partner, Eva, er mor til alle mennesker. Adam og Eva er derfor – sådan fortæller Bibelen – de allerførste mennesker, som blev skabt.

De vigtigste tanker om skabelsesberetningen

Dette drama udspiller sig på Bibelens første sider, hvor der fortælles om de to første mennesker, Adam og Eva, og deres børn. Det er bare en familiehistorie. Men samtidig er det også mere, for ifølge Bibelen har denne beretning også noget at sige om alle menneskers historie. De vigtigste pointer i denne beretning er:

Der er to skabelsesberetninger i Bibelen.
Den første beretning findes i 1 Mos 1. Her skaber Gud både mand og kvinde i sit billede. Deres opgave er at herske over hele verden.
I den anden beretning, som du kan læse i 1 Mos 2, skaber Gud mennesket af jorden og puster sin livsgivende ånde ind i hans næsebor. Men straks opdager Gud, at det ikke nytter noget, at mennesket er alene, og derfor skaber Gud kvinden ud af Adams ribben.
Hele mennesket er Guds gode skabning, og det betyder også, at kroppen er skabt og villet af Gud.
Slangen i Paradiset overtaler Eva, som ellers har et fantastisk paradisisk liv i venskab med Gud (de to første mennesker taler dagligt med Gud) til at spise af kundskabens træ for at kende forskel på godt og ondt. Eva giver også Adam af frugten.
De første mennesker opdager pludselig, at de er nøgne, og de gemmer sig for Gud. Derefter ændrer betingelserne for at være menneske sig radikalt: de skal arbejde for føden, have svære barnefødsler osv.
Det nye liv uden for Paradiset forandrer meget; men et er sikkert: Adam og Eva oplever ikke, at de er blevet forladt af Gud. Eva takker ham hver gang, hun føder et barn.
I den kristne tradition har man tolket fordrivelsen fra Paradiset som arvesynd. Dette ord er måske svært at forstå; men det betyder noget helt simpelt. Dengang Adam og Eva valgte at lytte til slangen i stedet for til Guds stemme, syndede de. Og denne synd bliver nedarvet til ethvert menneske (undtagen Jesus).
Ethvert menneske er skabt i Guds billede og en unik skabning, og dermed er ethvert menneske meget mere end summen af dets synder.

Lidt mere om  …

Hvad er impressionisme?

Impressionisme er en stilart i malerkunsten. Den opstod i Frankrig 1874, efter at Claude Monets værk ‘Impression Soleil levant’ (solopgang) var blevet udstillet. Impressionisme har sine rødder i ‘impression’, som kan oversættes med indtryk eller fornemmelse. Impressionisterne ville male de indtryk, som de fik eller havde fået.

Hvad er ekspressionisme?

Ekspressionisme er en stilart i malerkunsten, som opstod ca. 1905-1925 og var særligt udbredt i Tyskland og Østrig. I modsætning til impressionisterne tager ekspressionisterne udgangspunkt i deres indre. Det ydre bliver farvet af det indre, fordi disse malere voksede op i en verden, hvori de følte sig fremmedgjorte. De gjorde op med impressionisternes ensidige billedsprog. Fælles for disse kunstnere var, at de voksede op i en verden, som stræbte fremad, og som var mærket af industrialiseringen. Livet på landet, det rolige og smukke, blev afløst af livet i metropolerne, store byer, som var præget af smog, stress og uro. Den enkelte forvandt i mængden, og det var i disse kunstneres øjne en negativ udvikling.

Kunne du bruge disse tanker til noget?

Du er velkommen til at ”like”, kommentere og dele på Facebook og dit sociale netværk osv.  Jeg glæder mig til at høre om dine ideer og tanker!          Hilsen, Eva Maria

foto credits: Walterchens Spielsachen (August Macke) by Irina/Flickr