af Eva Maria Nielsen
Hvornår har du sidst tænkt over de børn og unger, som du er sammen med i katekesen? Tænkte du da på deres behov? Eller handlede dine tanker mest om at nå et program, som du gerne vil undervise i?
Jeg vil være ærlig. Mens jeg var kateket, var jeg ofte fastlåst i et pensum, jeg ville nå. Jeg havde et projekt, et indhold og en tidsplan, som jeg ville formidle, og nogle emner, jeg ville til bunds i. Det er der ikke noget at sige til. Men jeg glemte i min iver efter at videregive den katolske tro nogle gange også min målgruppe. Lyder det bekendt? Hvis ja, så må du gerne læse videre. Hvis det ikke er noget, du kan genkende dig selv i, så må du gerne lave noget andet nu. For så er du allerede opmærksom på din målgruppe, menighedens unge, og en garvet kateket. Tillykke med det!
Men vi andre, vi bør en gang imellem stoppe op og spørge os selv:
- Kender jeg min målgruppe?
- Hvor kommer disse børn og unge fra?
- Hvem er de?
- Hvad brænder de for?
- Hvilke behov har de?
- Hvordan kan jeg støtte dem på deres trosvej?
- Hvordan kan jeg hjælpe dem til at komme gennem dagen og livet på bedste vis?
Katekese er ikke information og vidensdeling alene. Det er meget mere. Katekese er næring til livet, kraft til det, der ligger forude.
En ny sæson med katekese ligger forude. Du har chancen for at gøre det bedre. Men endnu mere, så er vor verden – og de unges verden – i forandring. De unge har et ønske: De vil tages personligt, de vil høres og forstås. De vil mærke dig og dit budskab, det, du brænder for og skal formidle. Det vil de mærke helt ned i maven.
Hvis de unge kan mærke dig, så vil de rent faktisk også gerne tale om deres tro med dig, fortælle om dine katekese til deres kammerater og tænke over dagens indhold.
Katekese for begyndere
Fokuserer jeg mest på mine unger – eller mit pensum? Det er det første spørgsmål, du bør stille dig selv. Også i katekesen har vi i alt for lang tid betragtet børn og unge som modtagere af vor formidling.
Hvert år skulle et nyt kuld af børn og unge forberedes til første kommunion eller firmelse og igennem et bestemt pensum. De skulle vide noget konkret for at kunne modtage et sakramente.
Naturligvis sætter jeg det på spidsen, men kun for at provokere dig.
Sådan fungerer det ikke længere. Hverken uden for kirken eller inden for kirken.
I dag er vores ”kunder” børn og unge, som har et hav af gode tilbud om, hvordan de kan tilbringe deres fritid. De kender til mange flere ”gode budskaber”, tilbud om forløsning eller veje til frelse. De har hørt om andre religioner og deres forkyndelse. Deres venner er måske muslimer, hinduer eller buddhister.
Nutidens børn og unge kommer ofte fra familier, som ikke er nær så aktive i menigheden som for en generation tilbage. Men mest af alt, så er de præget af det samfund, vi alle lever i: Billeder, lyde, at være på hele tiden, at blive underholdt. De er vokset op med en forventning om, at det skal være sjovt. Ellers giver det ikke mening, i hvert fald ikke i sammenligning med alle de andre spændende tilbud, der findes.
De engagerer sig ikke i noget, som ikke giver mening for dem. Jeg oplever dem som langt mere kritiske end de unger, jeg underviste for mange år siden. Og det er jo godt, at de kræver mere end at blive fyldt op med ord, som ikke giver mening i deres liv. Det er en kæmpe chance for vor katekese, at de unge søger dialog med os. De er mennesker, og de vil tales til som mennesker.
Vi bliver nødt til at bevæge os væk fra en katekese, som fokuserer på formidling af viden og indhold. Vi bliver nødt til at se de mennesker, vi sidder over for og har et ansvar for.
Nej til lange monologer om troens indhold, og ja til at fokusere på vore brugere.
Vi tilbyder de unge noget, som er relevant for deres hverdag, vi lytter til deres spørgsmål og svar, og vi giver råd og redskaber og fokuserer på at tiltrække dem frem for at pådutte dem et budskab. Selv om det er verdens bedste budskab, så er det dem, der skal vælge det.
Her er der fire tips til, hvordan du kan gøre det:
Vælg humor.
Vær autentisk.
Vær passioneret.
Kend dine unge.
De unge vil så også kunne mærke dig. De vil opleve, at du brænder for din tro, og det gør du jo, fordi du bruger din fritid på at være sammen med dem. Du leverer indhold af høj kvalitet, fordi du svarer på et reelt behov. Du løser deres udfordringer og kommer med svar på deres spørgsmål. De er med andre ord ikke længere bare unge mennesker, som du vil ”sælge” et budskab til. Nej, I er hinandens medvandrere på troens vej.
I er kirke i det små.