Frans af Assisi – en helgen med pip?

Af Eva Maria Nielsen.

Da jeg fortalte en ven om at jeg var ved at skrive dette indlæg om Frans af Assisi, sagde han bare:

“Ham har jeg aldrig kunnet snuppe.
Måske er han for meget broder pipfugl.
Undskyld.”

Jeg har altid kunnet lide Frans, ja, endda elsket ham fra barnsben af. Mange har det på samme måde, for Frans er også kendt langt ud over den katolske kirkes grænser.

Hvis du endnu ikke kender ham, burde du læse videre, for at finde ud af, om du synes om en helgen med pip!

Hvem var Frans af Assisi?

Assisi by Roby Ferrari FlickrFrans blev født i 1182. Hans far, Pietro di Bernadone, var en rig klædehandler, og da Frans blev født, var hans far ude at rejse. Hans mor Pica gav ham i dåben navnet Giovanni. Men da hendes mand kom hjem, syntes han ikke om navnet og ændrede det til Francesco, som betyder ‘den lille franske’. I dag tror mange, at Frans’ mor Pica kom fra Provence i Frankrig.

Frans fik en god barndom som rigmandssøn. Han kom i skole, og blev allerede som 14-årig optaget i købmandsgildet. Så kunne han træffe forretningsafgørelser på sin fars vegne. Frans holdt af livet, han festede sammen med sine venner, nød mad, drikke, sang og selskab – han levede kort og godt det gode liv.

Dengang var tiden urolig, og der kom borgerkrig. Frans drog sammen med Assisis hær til byen Perugia; men de tabte, og Frans blev taget som krigsfange. Først efter et år lykkedes det for hans far at løskøbe ham, og Frans kom svækket hjem fra det lange fængselsophold.

Frans af Assisi – rigmandsønnen som opdagede rigdommen i en enkel livstil

Denne oplevelse havde forandret Frans, uden at han dog rigtigt vidste, hvad han ville bruge sit liv til. Men nu havde han en anden dagsorden end sin far. Først legede Frans igen ridder og tilsluttede sig atter en af tidens krigsherrer. Men han vendte hastigt hjem igen. Så tog han på pilgrimsrejse til Rom, hvor han – et “overklasseløg” – prøvede at være tigger uden for Peterskirken.

Hjemme i Assisi igen, begyndte Frans at tage sig af syge og pleje spedalske. Og en gang, mens han bad i den lille kirke, San Damiano, uden for Assisis bymure, hørte han Jesus tale til sig: ”Gå hen og byg mit hus op, for det er ved at styrte sammen”.

Frans tog dette bogstaveligt, fordi kirken var faldefærdig. Han prøvede at skaffe penge og solgte nogle af sin fars varer. Det brød faren sig ikke om, og han anlagde retssag mod Frans ved biskoppen af Assisi. Der brød Frans med sin far. Han tog alle sine fine klæder af og gav dem tilbage til faderen med disse ord: ”Fra nu af har jeg kun én far – vor fader, som er i Himlene”.

Frans af Assisi – som tog Guds ord bogstavelig

Frans’ nye liv begyndte. Han tog sig af de spedalske, genopbyggede forfaldne kirker og levede i lange perioder som eneboer ved Eremo delle Carceri og på bjerget La Verna. Hans livs rettesnor var evangeliet, og han var overbevidst om, at penge og rigdom skiller os fra både Gud og næsten. Der gik ikke lang tid, før de første mænd sluttede sig til Frans, og en ny orden, franciskanerne, blev til.

1209 godkendte paven den første ordensregel. Frans overlod snart ledelsen til andre, for han var ikke interesseret i det. Men han blev ked af det, når hans medbrødre gav køb på hans hjertesag, nemlig fattigdommen.

Frans var i alle sammenhænge en fredsstifter. Han sendte sine brødre ud i alle retninger for at prædike. I 1219 tog han selv til Damiette i Egypten, så korsfarernes grusomheder og mødte sultanen, som han fortalte om sin tro.

Frans af Assisi, farvlæg

I 1224, mens Frans havde trukket sig tilbage på bjerget La Verna for at bede, modtog han som den første Jesu sårmærker (stigmata). Frans er kendt for lige før sin død at have skrevet solsangen, en lovsang til Gud for al skabningen. Han døde den 3. oktober 1226 og blev allerede to år efter sin død helgenkåret.

Foto Francis of Assisi  er venligst udlånt af Randy OHC/www.flickr.com

Foto Assisi er venligst udlånt af Roby Ferrari/www.flickr.com

Frans af Assisis bønner

  • Frans’ solsang

    Allerhøjeste, almægtige, gode Herre,
    din er al lov, pris og ære og al velsignelse.
    Dig alene, Allerhøjeste, tilkommer de,
    og intet menneske er værdigt at nævne dit navn.

    Lovet være du, min Herre,
    med alle dine skabninger, især hr. broder sol, som er dagen,
    og ved ham oplyser du os,
    og han er smuk og strålende med stor glans.
    På dig, Allerhøjeste, er han et billede!

    Lovet være du, min Herre,
    for søster måne og stjernerne.
    På himlen har du skabt dem,
    klare og kostelige og skønne.

    Lovet være du, min Herre,
    for broder vind og luften og skyerne
    og godt vejr og al slags vejr,
    hvorved du opretholder dine skabninger.

    Lovet være du, min Herre,
    for søster vand, som er såre nyttig og ydmyg
    og kostelig og kysk.

    Lovet være du, min Herre,
    for broder ild, ved hvem du oplyser natten;
    og han er smuk og munter
    og kraftig og stærk.

    Lovet være du, min Herre,
    for vor søster moder jord,
    som opretholder og nærer os
    og frembringer alskens frugter
    og farverige blomster og græs.

    Lovet være du, min Herre,
    for dem, som tilgiver af kærlighed til dig
    og udholder skrøbelighed og trængsel.
    Salige de, som udholder disse ting i fred,
    for af dig, Allerhøjeste, vil de blive kronet.

    Lovet være du, min Herre,
    for vor søster, den legemlige død,
    som intet levende menneske kan undslippe.

    Ve dem, der dør i dødssynd.
    Salige er de, som døden finder indesluttet
    i din allerhelligste vilje,
    for den anden død kan ikke gøre dem noget ondt.

    Lov og pris min Herre,
    og tak ham og tjen ham med stor ydmyghed.

    Fra Bønnebog, s. 371.

    Frans’ bøn foran korset i San Damiano

     

    Høje, herlige Gud,
    oplys mit hjerte.
    Giv mig en ret tro, et sikkert håb,
    en fuldkommen kærlighed og en dyb ydmyghed.
    Giv mig indsigt og erkendelse,
    så jeg overholder dine bud.
    Amen.

    Fra Bønnebog, s. 370.

  • Frans bøn om fred

    Frans af Assisis bøn, som man ikke er helt sikker på stammer fra ham, er velkendt. Den viser Frans’ sindelag og er helt sikkert inspireret af hans tanker:

    Herre,
    gør mig til redskab for din fred.
    Hvor der er had, lad kærligheden råde.
    Hvor der er uretfærdighed, tilgivelse.
    Hvor der er mørke, lys.
    Hvor der er fortvivlelse, håb.
    Hvor der er sorg, glæde.
    O, guddommelige Herre,
    lad mig ikke så meget søge at blive trøstet som at trøste.
    Ikke så meget søge at blive forstået som at forstå,
    ikke så meget søge at blive elsket som at elske.
    For det er ved at give, at vi modtager,
    det er ved at tilgive, at vi tilgives,
    det er ved at dø, at vi fødes til evigt liv.

  • Opgave: Skriv din egen solsang

    Dette har du brug for: Skriveredskaber, papir

    Bed deltagerne om at skrive deres egen solsang, en takkesang eller bøn til Gud om alt det skabte.

    Hvis børnene er mindre, kan de selv male eller klippe de ting, Gud har skabt, og som de vil takke for.

    Det er en god ide, at bruge disse ting, når I synger solsangen – så kan børnene komme frem med de billeder eller ting, de har klippet ud. Når man f.eks. synger om solen, kan et barn træde frem med en stor gul sol.

  • Bøger om Frans

    • På eventyr med Loupio: Mødet og andre historier af Jean-François Kieffer, Katolsk Forlag 2009.
    • Den rige søn: historien om Frans af Assisi af Kirsten Ahlburg. Special-pædagogisk forlag 2010. Egnet op til 7 år, let at læse for begynderlæsere.
    • Alverdens helgener af Anna Dunér. Unitas 2005. For 11-13 år.
    • Frans af Assisi : manden der opgav alt for sin tros skyld : 1182-1226 af Benny Alex. Scandinavia 1997. Serie troens helte. For 12-14 år.
    • Francesco – ridderen af Guds nåde: en fri gendigtning af den hellige Frans af Assisis liv og levned af Susanne Mortensen. Sesam 2000. For 12-14 år.
    • Broder Sol – Søster Vand – Om Frans Af Assisi Og Mother Teresa. Af Bodil Busk Sørensen. Kirkehistoriske Profiler, Alinea 2006. For 14-16 år.
  • Billede til at farvelægge

    Klik på linket og print billedet ud og brug det til at lave et bønskort, et lille ikon til væggen eller et bogmærke.

    st.-francis-of-assisi-coloring-pageFrans af Assisi, farvlæg

  • Film om Frans

    Der findes et utal af film om Frans. Planlæg en filmaften med de unge eller i menigheden, og lad dig inspirere af det store filmudvalg på Amazon eller andre steder. Amazon har den fordel, at de har flere engelske filmtitler.

Svære ord

  • Hvad er en eneboer?

    I det 2. århundrede trak mange mænd og kvinder sig tilbage til Egyptens ørken for at leve alene, bede og arbejde. Enten levede de helt for sig selv eller sluttede sig sammen som grupper af eneboere for at støtte hinanden i hverdagen. Antonius var den meste kendte af dem; men sidenhen er det blevet en ny levemåde i kirken.

    Et andet ord for eneboer er også anachoret (fra det græske anachorein, dvs. at trække sig tilbage), eller eremit (fra det græske eremos, dvs. ensom). Eneboerne fra Egypten, som levede i tiden 250-500, kaldes for ørkenfædre og -mødre. Endnu i dag findes der eneboere. Nogle lever i huler i Sydeuropa eller i enkle lejligheder i storbyen eller også i nærheden af kirker.

    Til dem, der er skrape til tysk:
    Læs her om moderne eneboere. (på tysk)
    Interview med den tyske eneboer Anna Lena (på tysk)
  • Hvad er stigmata for noget?

    Foto er venligst udlånt af profzucker/www.flickr.com

    Ordet stigmata kommer fra græsk stigma og betyder et brændemærke. Stigmata er sår på de steder af kroppen, hvor Jesus havde sår, pga. at han var blevet korsfæstet, altså på hænder, fødder, i siden og på panden (mærker af tornekronen).

    I tidens løb har nogle mennesker fået sådan nogle sår, som kommer helt spontant, og uden at vi kan forklare hvorfor. Muligvis var disse mennesker så stærkt optaget af Jesu lidelse – det være sig psykologisk eller på troens plan – at de blev mærkede / stigmatiserede. De blev som den person, de elskede.

    Man har set, at der ofte flyder blod fra disse sår, og de heles heller ikke, selv om en læge behandler dem. De stigmatiserede personer har smerter, især om fredagen og på andre dage, som har tilknytning til Jesu lidelse.

    Frans af Assisi var den første, som fik Jesu sårmærker. Indtil i dag har der været ca. 300 tilfælde, og det mest kendte fra vores tid er Pater Pio, som døde i 1968.