Teori og forslag til aktivitet
Du skal formidle et emne, og den bedste måde at gøre det på er at pirre deltagernes nysgerrighed og give dem oplevelser. Det vækker lysten til at blive klogere. Brug oplevelsen som springbræt til en bedre læring.
Kender du det? Du har et budskab, som du gerne vil kommunikere videre til de unge; men det går trægt. Måske er det svært at få de unge i tale, at motivere dem, din begejstring har tunge levevilkår, og du ønsker dig et helt andet sted hen end lige der, hvor du er, nemlig over for en gruppe unge, som gaber, og som ikke deler din begejstring.
Jeg ved, hvordan det er, for jeg har selv prøvet det, både engagerede og glade unge og andre, som virkelig signaliserede, at det her, det havde de bare ikke lyst til at stille op til.
Men når det er sagt, så tror jeg, at vi er enige om, at vort kristne budskab er så fantastisk, at vi simpelthen må give det en chance til. Jeg vil i dag præsentere dig for et unikt læringsrum, som bare batter, og vise dine muligheder ud fra en konkret undervisningsenhed.
Tænk dig, at al undervisning foregår i dialog med eleverne i stedet for monolog, hvor du er på, og de unge står af. Lad det komme an på en prøve.
Hvis du vil nå frem til gode resultater, er det en god ide at have disse fire faste undervisningsformer med:
1. Oplevelse skal komme før oplysning
2. Historien (også den bibelske!) skal være fysisk
3. Lær gennem fysisk bevægelse og aktivitet
4. Samarbejd.
Disse fire ting er vigtige for at skabe et unikt læringsrum, hvor du vækker undren og nysgerrighed og skaber gode oplevelser. Det er noget, som motiverer de unge til at lære. Udforsk derfor først rummet (f.eks. kirkerummet), før du dykker ned i det faglige stof. Lad dem suge til sig – dufte, lyde, smage, være. Brug alle sanser. Du vil jo vække deres interesse, deres lyst til at lære, til at be-gribe og blive klogere.
Al historie er fysisk. Derfor er det en god idé at forankre din undervisning sådan, at den bliver håndgribeligt og kropsligt forankret i forskellige aktiviteter.
Så får de unge en fornemmelse af, at de selv er en del af historien, f.eks. at de også engang er blevet døbt. Bagefter kan I sammen gå i dialog med historien gennem rollespil og empatiske øvelser, såsom ”Hvordan ville du handle i en sådan situation?” “Hvad ville du gerne vide om/spørge X om, hvis du mødte ham/hende.”
Husk altid at tænke fysisk bevægelse og samarbejde ind i katekesen. For de bedste rammer for en læring skabes kun, hvis eleverne må bruge deres krop og rum aktivt i undervisningen, og når de samtidig er i dialog med emnet og hinanden.
foto: Noel Reynolds/Lamb/Flickr
Aktivitet
Du har brug for: et lille lam eller 100 vattotter, evt. også en god børnebibel.
Dagens emne: Vi kan ikke blive væk fra Gud. Han vil altid finde og elske os, uanset hvad vi gør, eller hvad der sker med os.
Fysisk oplevelse:
Børnene spredes i kirken/undervisningslokalet/haven og skal kikke rundt i alle kroge og der finde vildfarne får/eller alle får (dvs. vattotterne eller det lille lam) Hvis denne øvelse holdes i kirken, bliver børnene fortrolige med kirkerummet, som de lærer at tage i brug.
Efter at lammet er blevet fundet, så lad børnene fortælle:
Hvordan er det at blive væk? Har du nogensinde oplevet det? Hvordan var det at blive fundet? De fleste børn har oplevet at blive væk på gaden, i et indkøbscenter eller i skoven. Hav også nogle eksempler fra dit eget liv parat.
Bibellæsning: Matt 18,12-14 eller frit genfortalt
Fri genfortælling
Pjuske, det lille lam, levede i en stor flok. Hver aften talte hyrden dem, før han lukkede ind til deres stald.
Hvide, sorte, top og uld, 1, 2, 3 … 97, 98, 99, 100 – Pjuske! Og hver aften kunne Pjuske næsten ikke vente på, at den blev talt som nr. 100 – Pjuske.
Pjuske var nemlig får nummer 100, det mindste, men ikke desto mindre det livligste og frækkeste i hele flokken. Når hyrden havde talt færdig, klappede han Pjuske kærligt på hovedet og lukkede døren til stalden. Så sov de alle trygt, for alle var hjemme.
Men en dag skete der noget, som vendte op og ned på Pjuskes verden. Der var en smuk sommerfugl, som landede midt på Pjuskes næse. Da den flaprede med vingerne, kildrede det så meget på Pjuskes næse, at han nyste højt: Atju!
Sommerfuglen blev forskrækket og fløj videre. Men Pjuske, som altid var nysgerrig og legesyg, løb efter den. Sommerfuglen var så flot med alle dens farver. Den satte sig på en blomst, som duftede himmelsk. Så lettede den igen. og Pjuske løb efter den.
Hvad tror du, der skete?
Hele dagen løb Pjuske efter sommerfuglen. Den glemte alt om at holde sig nær sin flok. Den havde det bare så sjovt.
Men da dagen gik på hæld, og mørket faldt på, ville Pjuske vende om og løbe tilbage til flokken. Hyrden ville jo snart tælle dem op.
Men da den så sig omkring, var der slet ingen flok mere. Der var kun en stor og øde mark. Krat og sten og blomster og træer, men ingen får.
Pjuske løb til højre – ingen flok.
Pjuske løb til venstre- ingen flok.
Til sidste var Pjuske så udmattet, at han lagde sig ned og gemte sig bag en stor sten. Pjuske var så bange og ked af det. Den var alene. Og den kunne ikke sove, fordi den savnede sin flok.
Men der var intet at gøre, før det blev dag igen. Mon hyrden allerede havde talt sine får op? Mon han manglede får nummer 100, dvs. Pjuske? Savnede de andre får ham slet ikke? Ville da slet ingen lede efter ham?
Der var så mange lyde i natten, og Pjuske var bange. Han pressede sig endnu tættere på stenen. Bare der kom nogen og passede på ham. Bare den ikke var så alene.
Der knækkede grene i nærheden. Pjuske holdt vejret. Der lød nogle skridt, og de kom nærmere. Men de lød også kendte. Pjuske løftede hovedet en lille bitte anelse. Og så … kunne Pjuske pludselig i det fjerne høre stemmen, der kaldte: ”Pjuske, hvor er du?”
Og lidt senere og lidt tættere på igen: ”Pjuske, kom her. Alt er i orden.”
Pjuskes hjerte sprang et slag over. Han rejste sig og stavrede glad hen mod stemmen. Det var hyrden, som virkelig havde savnet ham. Da Pjuske stod foran hyrden, gravede han sine store hænder ind i dens tykke pels og tog den op på armen. ”Der er du jo. Nu har jeg dig igen.”
Aldrig før havde Pjuske følt sig så godt tilpas.
Samtale
Der er mange forskellige måder at blive væk på.
Man kan bevidst søge at løbe væk, man kan komme på afveje, man kan blive holdt uden for fællesskabet, man kan blive væk for sig selv, eller man kan gemme sig for andre, fordi man er bange.
Men uanset hvad, så er pointen, at alle bliver fundet og får lov til at være en del af fællesskabet igen.
Bøn
Gud, du passer altid godt på os. Du er ligesom en hyrde, som passer på sine får. Find os, når vi bliver væk. Lad os være glade og lykkelige over, at du husker os og elsker os. Amen.
Dette indlæg er skrevet af Eva Maria Nielsen.
Tag på kursus!
Vil du blive bedre til at formidle dit budskab om tro? Så tjek vores kursusudbud: klik her.