Som barn syntes jeg altid, at fortællingen om renselsen af templet var spændende. Den Jesus, jeg mødte der, var så anderledes end den, jeg ellers mødte. Han var vred, han slog med pisken og væltede borde. Hvor var den sagtmodig Jesus henne med det søde casanova-smil på læben?
Og hvorfor læser vi denne beretning i fasten? Du kan læse teksten fra Johannes 2,13-25. eller også her:
Tempelrensningen
Jødernes påske nærmede sig, og Jesus drog op til Jerusalem. På tempelpladsen så han dem, der solgte okser, får og duer, og dem, der sad og vekslede penge. Han lavede en pisk af reb og jog dem alle ud fra tempelpladsen, også fårene og okserne. Han spredte vekselerernes mønter og væltede deres borde. Til dem, der solgte duer, sagde han: »Få det væk herfra! Brug ikke min faders hus som markedsplads!« Hans disciple kom i tanker om, at der står skrevet: »Nidkærhed for dit hus skal fortære mig.«
Jøderne sagde da til ham: »Hvilket tegn viser du os, siden du gør dette?« Jesus svarede dem: »Riv dette tempel ned, og jeg vil rejse det igen på tre dage.« Da sagde jøderne: »Dette tempel er der bygget på i 46 år, og så vil du rejse det igen på tre dage?« Men det tempel, han talte om, var hans legeme. Da han siden var opstået fra de døde, kom hans disciple i tanker om, at han havde sagt dette, og de troede Skriften og det ord, Jesus havde sagt.
Mens han var i Jerusalem under påskefesten, kom mange til tro på hans navn ved at se de tegn, han gjorde. Men selv betroede Jesus sig ikke til dem, fordi han kendte alle, og fordi han ikke havde behov for, at nogen skulle vidne om mennesket; for han vidste selv, hvad der gemmer sig i mennesket.
Mit indre kan minde om en støjende markedshal
Mit indre kan ligne Nørreport station, hvor der er masser af mennesker til alle tidspunkter, der har det travlt og der er larm – stemmer, toge, sælgere og så meget andet. Det er en kakofoni af lyde. At mit indre kan være så støjende, er der sikkert flere grunde til, både teologiske og historiske. Jeg vil dele med dig, hvad der giver mening for mig. Fastetiden er en tid, hvor vi renses og prøver at befri os fra ydre og indre ballast. Og måske er det det, renselsen af templet handler om. Det fysiske tempel findes ikke mere. Mon ikke der er tale om vor krops tempel.
Jeg oplever i hvert fald, at min krop, mit indre, kan ligne en støjende markedshal, hvor der er forretningsfolk, der råber og skriger, og nogen som handler. Mon ikke forretningsfolkene og pengevekselererne i dette evangelium symboliserer vore indre tanker, som næsten aldrig kommer til ro, og endnu mindre i dag, hvor vi bliver bombaderet med visuelle og auditive indtryk. Køer, får og duer – så kan køerne symbolisere det dyriske, vort begær, mens fårene står for det overfladiske, og duerne er et billede på de tanker, som flagrer frem og tilbage.
Det ydre skaber de rammer, jeg vælger at leve i
Kan du genkende dig i det? Jeg kan sagtens. Selv om jeg kan være rolig i det ydre, kan jeg nogle gange kæmpe mange kampe bag facaden.
Fastetiden er ligesom hovedrengøring om foråret. Min mor gjorde det, mine svigerforældre gjorde det efter vinteren, før de tog deres sommerhus i brug. Jeg har ikke et bestemt tidspunkt til forårsrengøring. Men jeg ved, at, hvis jeg vil rydde op i mit indre, hjælper det mig, at rydde op i mit ydre hus. Det ydre giver for mig rammerne, så jeg kan ånde og føle mig fri.
Men der er nogle tanker, som er svære at få ud af huset. Jeg tænker især på negative tanker og sindsbevægelser. Det kan være svært at slippe dem. Og ofte forpester de luften sådan, at det er umuligt at ånde frit og nyde at bo i huset. Derfor har vi brug for Jesus, som fordriver disse tanker.
Jeg ønsker for dig, at du må bruge fasten som en forårsrengøring. Overvej: Hvad du kan undvære i dit liv? Hvordan kan dit liv, din hverdag, blive lettere, så der bliver plads til Gud?