Jeg bringer min sjæl til hvile og ro;
som barnet hos sin mor,
som barnet er min sjæl i mig.
Salme 131, 2ff
Den erfaring, som salmisten taler om i ovenstående citat, er noget, mange søger. Ofte er det svært at falde til ro. Derfor søges ro og stilhed af flere mennesker i dag.
Børn og unge, som kommer til katekesen, kommer for at lære noget om den kristne tro. I kirken oplever de en verden, der er anderledes end deres dagligdag; især hvis katekesen formår at skabe et rum for ro. I stilheden og roen kan vi også møde Gud.
At møde Gud i stilheden
Det oplevede profeten Elias. Efter styrkeprøven med Ba’alprofeterne på Karmel bjerg ville kong Akab og dronning Jezabel slå Elias ihjel (1 Kong 19). Elias løb sin vej og fik en depression. Han mistede lysten til sit virke, lysten til at leve og bad Gud: ”Tag mit liv.” Elias viste alle tegn på en depression, blev fuldstændig passiv, lagde sig hen og sov. Han var tømt for al livslyst.
En engel fik Elias til at stå op. Han skulle vandre til Guds bjerg, Horeb, hvor Gud ville tale med ham. Men først kom en storm, så et jordskælv og til sidst ild. Gud var hverken i stormen, i jordskælvet eller i ilden. Til allersidst kom der en sagte susen, og i den talte Gud til Elias. Altså i stilheden.
Katekese er mere end ord
Denne erfaring bør vi unde børnene. Katekesen betyder ofte aktiviteter som at lege, at skabe noget sammen og at lytte til, hvad de nu har lært i kirken. Barnets behov for at falde til ro bliver ofte ikke realiseret.
Hverdagen kræver sit og er ofte stressende, larmende og overfyldt med visuelle og auditive indtryk, som fylder og gør os trætte. Ikke bare vi voksne har travlt, men også børn og unge. Selv børn rammes af stress. Det kan skyldes mange ting; men vi er alle under konstant forventning om at skulle præstere, at yde noget for derefter at frygte vurderingen.
Kirken er et fristed, en verden, som ikke er af denne verden, et sted, hvor vi kan falde til ro, og hvor vi kan være os selv, et sted, hvor det absolut ikke handler om at præstere noget, men om at være og opleve sandheden om os selv: Du er god nok, du er elsket, du er accepteret som den, du er.
Børn opdager hurtig at meget er anderledes i kirken – musikken, billederne, lugten – end det, de unge kender fra deres dagligdag.
Ved at begive dig ud på en fantasirejse sammen med børnene, hjælper du dem til at falde til ro. De finder ro i kirken og fletter deres egne erfaringer sammen med bibelske fortællinger. Men hvad er en fantasirejse egentlig for noget?
Hvad er en fantasirejse?
Fantasirejse! – Dette barn har mange navne. Det kan også kaldes drømmerejse, og det minder om ignatiansk meditation, hvor alle sanser og forestillingsevner bliver aktiveret. Det samme sker ved en fantasirejse.
Barnet er hovedpersonen. Det vil møde udfordringer i selve fortællingen, håndtere udfordringer, tage alle sanser i brug.
De klassiske fem sanser er – syns-, lugte-, smags-, høre- og følesansen. I historien findes der ofte symboler, som barnet kan lære at genkende og måske også finder mening i. Netop fordi barnet er i fokus, vil oplevelsen give en følelse af at være værdsat og elsket, og barnet vil kunne falde til ro, få nyt overskud og selvtillid, når det lykkes bedst.
Den bibelske historie, du fortæller, som du guider barnet igennem, bliver også barnets egen historie. Det lever sig ind i fortællingen.
Sådan gennemfører du en fantasirejse
I morgen kan du her på bloggen læse om en fantasirejse, men du kan også straks gå selv i gang. Derfor disse korte tips:
Før I begiver jer ud på en fantasirejse, bør du skabe et roligt og rart rum i kirken eller undervisningslokalet. Tal med en lav og behagelig stemme og naturligvis langsomt. Det påvirker stemningen i rummet. Du kan også afspille rolig musik. Mange børn kan godt lide at lytte i stedet for at snakke, og den stille musik vil skabe en ramme om det at falde til ro. Lav et par kropsøvelser, så alle børn falder til ro.
Når rejsen er færdig, så lad børnene være i fred og ro i et stykke tid. Du kan lade musikken spille videre et stykke tid. Den kan være en slags overgang mellem fantasirejsen og samtalen. Ved at tage dig tid kan rejsens oplevelser ”sætte” sig i børnene. Det er vigtigt, at du lader børnene vågne langsomt og så vende tilbage til hverdagen. Derefter kan snakken om dagens fantasirejse begynde.
I morgen vil du kunne læse om Fantasirejsen: En engel besøger Maria