Hvordan kan jeg værne om min tro i hverdagen?

Vi er skabninger med sanser

Det,man hverknen kan sige med ord eller formulere med tanken, kommer til udtryk i kunsten. Den er “en gratis overflod af menneskets indre rigdom” (KKK 2501) … Kunsten er ikke sit eget formål. Den skal opløfte mennesket, ryste det, forbedre det og i sidste ende føre det til at tilbede og takke Gud.

Youcat 461

Nu er vi mennesker jo skabt af Gud, og er skabninger med sanser. Kunsten i kirkerummet betød meget for mig som barn, jeg kunne ikke se mig mæt på det. Tag børnene hen og opleve smuk kirkekunst.

For mig er Bibelen kilden til fuldkommenhed både i kunsten og i livet.

Marc Chagal

Ligeledes med devotionalia. Det er vist meget almindeligt at også protestanter falder for at købe katolsk devotionalia når de er i udlandet. Dette har igen at gøre med hvordan vi mennesker er skabt, at fysiske genstande, et andagtskort, en rosenkrans, en statue rører ved noget hos os. Jeg tror det er vigtigt at børnene får disse ting.

Og en julekrybbe, det skal man have.

Noget jeg først har opdaget som voksen var, at vores mor sørgede for at præsentere os for børne- og ungdomslitteratur af katolske forfattere. Bøger, hvor det etiske betød noget.

Kate