Palmesøndag

Palmesøndag begynder vi den stille uge, hvor vi går Jesu lidelsesvej sammen med ham, indtil vi fejrer hans opstandelse påskenat. Vi er sammen med ham; og sammen går vi gennem mørket til lyset, gennem døden til livet.

Den stille uge er en særlig uge for den kristne menighed. Palmesøndag samles menighederne uden for kirkerne, hvor de hører evangeliet om Jesu indtog i Jerusalem. Olivengrene, buksbomgrene eller palmeduske bliver velsignet, og derefter går alle ind i kirken.

Hvad gør vi i den stille uge?

Den stille uge handler om Jesu lidelse, død og opstandelse, men ikke udelukkende. Jesus er nemlig tæt på ethvert menneske, som lider. Vi kan ikke forklare lidelsen i vor verden, og det har Gud heller aldrig prøvet. Men, som den franske digter Paul Claudel, engang sagde, så har Gud delt den med os.

Gud kom ikke for at forklare lidelsen, men for at dele den med os.

Alle kommer ud for lidelser. Men kristne tror, at ingen går alene igennem en svær tid. Gud er altid ved vor side, selv om vi ikke ved det, ikke ønsker at se det eller ikke formår at se det, fordi smerten styrer vort liv. Vi er aldrig alene. For Gud er Emmanuel, Gud med os, og det er han for og med os også i dag.
Palmesøndag hører vi, hvordan Jesus drager ind i den hellige by. Han sidder på et æsel, og mængden jubler. Han ved, at han vil dø i denne by, selv om de jubler lige nu. Han lader sit liv i det jordiske Jerusalem, for at vi kan finde fred i det himmelske Jerusalem.

Palmesøndag: sejrsstemning før korsfæstelsen
Palmesøndag står jublende mennesker ved vejen. Der er sejrsstemning. Nederlaget kommer senere, da Jesus igen er alene og dør på korset. I hvert fald er det et nederlag i det ydre.
Ved sin død bringer Jesus den fred, som englene har bebudet ved hans fødsel. Intet mellem himmel og jord kan ødelægge den fred, Jesus har vundet langfredag.

Jeg ønsker dig en stille uge, hvor dine sår kan heles, når du ser på Jesu sår. Jeg ønsker for dig. at du må blive gennemsyret af Jesu kærlighed – og at han vil tage alt fra dig: din angst, din afmagt, din fortvivlelse, din depression, din ensomhed, din forladthed og følelsen af, at ingen forstår dig. Jesus er der, ved din side, fordi han har været der før dig, og fordi han elsker dig.

Fra Frankrig kender jeg en smuk tradition. Alle, sådan sagde man, jubler i dag omkring Jesus og vifter med grenene. Men ingen inviterer ham til at komme ind i deres hus og tage del i deres liv.
Måske har du lyst og tid til at invitere nogen til at spise hos dig. Lad dette menneske være Jesus for dig.

En velsignet palmesøndag,

Eva Maria

Evangeliet (Luk 19,28-40), som vi læser i anledning af palmesøndagens procession, kan du læse her:

Indtoget i Jerusalem

Efter at have sagt det gik han videre på sin vej op mod Jerusalem. Da han nærmede sig Betfage og Betania ved det bjerg, som hedder Oliebjerget, sendte han to af disciplene af sted og sagde: »Gå ind i landsbyen heroverfor; når I kommer ind i den, vil I finde et føl, som står bundet, og som ingen nogen sinde har siddet på. Løs det, og kom med det. Og hvis nogen spørger jer, hvorfor I løser det, skal I svare: Herren har brug for det.« De to disciple gik, og de fandt det, sådan som han havde sagt dem. Mens de var ved at løse føllet, spurgte dets ejere dem: »Hvorfor løser I føllet?« De svarede: »Herren har brug for det.« De kom så hen til Jesus med føllet og lagde deres kapper på det og lod Jesus sætte sig op. Og hvor han kom ridende, bredte folk deres kapper ud på vejen. Da han allerede nærmede sig vejen ned ad Oliebjerget, begyndte hele discipelskaren glad at prise Gud med høj røst for alle de mægtige gerninger, de havde set. De råbte:

Velsignet være han, som kommer, kongen, i Herrens navn!

Fred i himlen

og ære i det højeste!

Nogle farisæere i skaren sagde da til ham: »Mester, sæt dine disciple i rette!« Men han svarede: »Jeg siger jer: Hvis de tier, vil stenene råbe.«