Fem opstartsideer, der batter

af Eva Maria Nielsen.

Velkommen til en ny sæson med menighedens børn og unge. De fleste steder vil undervisningen begynde i september måned. Gamle og nye børn og unge vil træde ind ad døren. Uanset, om du er en garvet kateket og har det med undervisningen ligesom liggende på rygraden, eller om du er nybegynder, så står én ting fast: Det er afgørende at komme godt fra start!

Vi fra Pastoralcentret er til for at hjælpe dig til at få det bedste ud af din undervisning. I dag får du 5 supergode opstartsaktiviteter.

Men før du læser videre: Husk, at vi hører meget gerne fra dig, hvis du sidder inde med gode idéer, hvad enten det er til undervisningen af de små eller de ældre årgange. Og naturligvis kan du altid kontakte os, hvis du vil have uddybet noget, har brug for coaching eller bare har en god idé.

Fem opstartsideer, der batter

• 1. Hvem er hvem?

  

  I skal lære hinanden at kende. Del derfor noget papir og blyanter ud. Alle skal på deres papir skrive noget om

  • deres fritidsinteresser
  • hvad de bedst kan lide at lave i skolen
  • hvem de ser op til, og hvem der er deres idol
  • hvem der hører til deres familie

  Så folder alle deres papirer og lægger dem i en skål. Sørg for, at papirerne bliver blandet godt. Én efter en trækker de hver en seddel. Nu skal de gætte, hvem der er tale om.

   

• 2. Hvem gemmer sig bag dette navn?

  Når vi nu er sammen til katekesen, bør vi også kende hinandens navne. Vi er en stor familie her i kirken, og i en familie kender vi også hinanden.

  Dette har du brug for:

  • Liste med mange forskellige navne, bl.a. også navnene på børnene i gruppen. Brug også tid på at lære at udtale eksotiske navne korrekt.
  • Skriveredskaber
  • Kasse
  • Papir

  Sådan gør du:

  Alle sætter sig i en rundkreds. Forklar, at I skal øve hinandens navne. Skriv alle navnene på små sedler papir, som gemmes i en kasse. På skift trækker hver af deltagerne en seddel og læser navnet op. Hvis barnet ikke kan læse, hjælper kateketen. Peg nu på vedkommende barn. Så skal dette barn rejse sig op eller komme frem og svare på nogle spørgsmål, så de andre børn kan lære det bedre at kende:

  • Hvad er din yndlingsfarve?
  • Hvad vil du helst se i TV?
  • Hvad er din yndlingsret?
  • Hvilken is kan du bedst lide at spise?
  • Hvor bor du, og hvem bor du sammen med?
  • Har du et dyr, og hvis ja, hvilket?

  Nogle børn bryder sig ikke om at blive stillet frem foran alle andre. Pres ikke nogen, og lad det være helt i orden ikke at være i humør til at deltage.

  Når I er færdige, læser du navnene op fra en liste med mange forskellige navne, dvs. også navne, som ikke findes i gruppen. Når du nævner navnet på et barn fra gruppen, skal alle springe og løbe over til den modsatte væg og røre ved væggen og løbe tilbage til deres egne stole igen. Den, som flest gange bliver den hurtigste, kan få en præmie – f.eks. et billede, et bolsje eller noget andet.

   

• 3. Udklædningsleg til at lære hinanden bedre at kende.

  

  Gud elsker os, sådan som vi er. Men vi vil tit gerne være en anden. Vi vil hellere være ligesom … Men Gud elsker os, sådan som vi er skabt, med vores helt egne færdigheder, vores egen charme, evner og latter. Enhver af os er enestående. Sæt med denne leg, (som ikke kun kan bruges til fastelavn!) gang i samtalen om, hvem I er, og hvem I gerne vil være.

  Det har du brug for: en flyttekasse (eller en sort affaldssæk), udklædningstøj – gerne gammelt tøj fra børnenes forældre -, udklædningsdragter, nattøj, tilbehør som hatte, smykker, sko, parykker, briller, tasker m.m., ballon/bold, børnesange, cd-afspiller

  Sådan gør du:

  Alle sidder i en rundkreds.

  Kassen med udklædningstøj og tilbehør står i midten, sådan at ingen kan se indholdet.

  Spil musikken, mens deltagerne giver ballonen/bolden videre til hinanden.

  Når musikken standser, skal den, der har ballonen, tage noget op fra kassen og iføre sig det. Derefter gives ballonen videre, indtil musikken standser næste gang, og alt fra kassen er fordelt.

  Til sidst er det sjovt at se, hvordan deltagerne er blevet klædt ud.

  Tag dette som udgangspunkt for en samtale om:

  • Hvem er du?
  • Hvem ville du gerne være?
  • Hvorfor vil du gerne være …?
  • Gud elsker dig præcis som den, du er!

   

• 4. Lav et sjovt billede af jeres hold.

  

  Brug teknologien i din undervisning – og få hjælp af de unge, hvis du ikke selv magter det. Tag et billede af dine børn og unge. Dertil kan du bruge programmet Oldbooth på Iphone/Ipad (det kan downloades på App Store), og lav sammen en sjov præsentation af jeres hold. Når I ser billederne, er det nemmere at huske hinanden.

   

   

• 5. Hvad vil vi stå inde for?

  

  Lav et sæt regler sammen, som skal være rettesnor for gruppens omgang med hinanden og som udtrykker forventningerne til undervisningen.

  Materialer: Papir, skriveredskaber, A2-papir

  Baggrundsviden: Regler gør livet nemmere. Måske synes vi det ikke altid, for vi føler, at regler begrænser vor frihed, eller at andre bestemmer over os. Men uden regler ville alt ende i kaos. Når du kører bil, hjælper færdselsreglerne dig til at færdes trygt i trafikken. Du kan forudse, hvordan andre trafikanter vil reagere.

  Så regler er ikke til for at chikanere mennesker, men for at lette vort samliv.  Naturligvis vil der altid være en spændvidde fra – jeg vil selv bestemme, dvs. selvrealisering – og hensynet til andre.

  Også Bibelen kender dette. De ti Bud blev ikke givet for at beskære den enkeltes frihed. De blev givet, for at alle kunne få den størst mulige frihed. Derfor står der i indledningen til De ti Bud en påmindelse om, at Gud er den, der har ført folket ud af slaveriet i Egypten (2 Mos 10,1-17). Det bygger Israels tro på. Gud førte sit folk til friheden, og til stadighed gør han det i dag. Da Gud og folket sluttede pagten ved Sinai Bjerg, fik folket ti bud eller ti ord at leve efter. De var ligesom en rettesnor for et folk, som skulle gå vejen fra trældommen til friheden. Gud ønsker altså et folk af fri mennesker, som vil tjene ham. Dette er kernen og drivkraften i hele Israels eksistens og i dag også i vores kristne tro. Loven og De ti Bud har Jesus sammenfattet i det største bud: Kærlighed til Gud, sig selv og næsten. (sml. Rom 13,8-10).

  Sådan gør du:

  • Del papir ud med begyndelsen til følgende sætninger, som de unge så får tid til at afslutte: Jeg ønsker, at de andre deltagere …Jeg håber, at menigheden …Forhåbentlig vil mine forældre …Jeg ville ønske, at …
  • Jeg glæder mig til …
  • Jeg ser gerne, at præsten …
  • Jeg ville ønske, at underviserne …
  • Jeg forventer af min firmelsesforberedelse, at …

  De unge går rundt eller sætter sig ned for at svare på spørgsmålene. Imens kan der spilles lidt musik.

  Saml besvarelserne ind. Læs dem op i gruppen og drøft dem i fællesskab.

  Læg nu de store ark papir ind i midten. Ind til nu har deltagerne talt om deres forventninger. Nu handler det om deres frygt/angst. På arkene står igen begyndelsen til nogle sætninger, som deltagerne skal præcisere. Jeg vil ikke have, at de andre …Jeg ville ønske, at præsten ikke …Jeg vil ikke have, at menigheden …Igen spilles der musik, mens deltagerne skriver sætningerne færdig. Derefter læser deltagerne deres sætninger op for gruppen. Det er vigtigt, at de ikke kommenteres.

  • Jeg ønsker ikke, at mine forældre …
  • Jeg sætter grænser ved …
  • Jeg vil ikke have, at underviseren …
  • Jeg synes, det ville være slemt, hvis …

  For at samarbejdet kan lykkes og undervisningen blive en succes, skal gruppen nu aftale fælles regler. Det giver tryghed for alle, hvis man i disse regler tager hensyn til den enkeltes forventninger, frygt og håb. Det kan være en god idé, at to og to sætter sig sammen og arbejder med deres regler for, hvad der er tilladt i gruppen, og hvad der er forbudt. En sådan regel kunne f.eks. være:

  • Alle skal forsøge at være åbne og ærlige over for hinanden.
  • Alle skal tale i ”jeg-udsagn”, dvs. være personlige.
  • Ingen må tvinges til at svare på noget, hvis det er pinligt for vedkommende.
  • Det, der tales om i gruppen, forbliver i gruppen. Ingen må udbasunere noget fra møderne til andre.

  Afsæt tid, f.eks. 15 minutter. Kom så sammen igen og find ti regler, som er vigtige for jer alle. Disse ”ti ord” skrives ned på et stykke karton og placeres et synligt sted i gruppens rum. Disse ti ord bliver gruppens rettesnor i samværet med hinanden.

  • Omformuler jeres ti ord til en bøn, f.eks.

  Kære Gud, du har kaldt os til at gå et stykke vej sammen. Giv os et åbent hjerte for hinanden, så vi kan støtte og opmuntre hinanden. Vi frygter, at … Derfor beder vi dig om, at vi altid må lytte til hinanden. Giv, at vi må være ærlige over for hinanden. Hjælp os med at respektere hinanden, og bevar os fra fristelsen til at gøre grin med hinanden … Amen.