Hvad er særligt ved en katolsk skole?

Skolelederen Christa Bonde

præsenterer Sankt Knud Lavard Skole

I Danmark har vi 22 katolske skoler. Mange af skolerne er åbnet af menighederne eller af ordensfolk. Det betyder også, at hver skole har sine rødder og sin unikke historie. Men fælles for skolerne er, at de er har en fælles formålsparagraf og er rodfæstet i det samme værdigrundlag, som afspejles i hverdagen og i skolens faglige indhold.

Her skal jeg ikke fortælle om de katolske skoler. Det er meget fint beskrevet i FAKS lille folder, hvor man også kan se i hvilke byer, der er katolske skoler. Jeg er spurgt om jeg vil fortælle lidt om vores skole i Kgs. Lyngby.

Hvad er særligt for Sankt Knuds lavards skole?

Sankt Knud Lavard Skole blev grundlagt af menigheden. Faktisk valgte man at bygge skolen først i 1954 og to år senere byggede man så kirken. Sct. Joseph Søstrene fra Ordrup sendte 5 søstre, der skulle stå for at holde skole. De flyttede ind i bygningen og blev de første 8-10 år på skolen. Fra begyndelsen var fokus, at skolen skulle være for alle, der ville vælge en kristen skole for deres børn.

Vi er en lille skole med et spor

Skolen er en af de små katolske skoler. Vi har en klasse på hvert trin – det der i skolesprog hedder en skole med et spor.

For elever og lærere betyder det, at der er en særlig nærhed. Eleverne kender hinanden på tværs af klasser, og skolens lærere har lettere ved at lære alle elever at kende.

Nærhed og synlighed betyder en del i hverdagen. Eleverne har en forventning om, at man ved hvem de er, når man møder dem.

I dagligdagen betyder det også, at man har mulighed for at inddrage eleverne mere personligt i de fælles ansvar, der er på en skole.

Når eleverne går i kirke hver anden fredag, er det de ældste elever, der tager sig af de små, holder dem i hånden til og fra kirke og hjælper dem fx med at slå op på de rigtige sider i salmebogen.

De ældste tager sig af de små

Lige nu er cirka 30 % af skolens elever katolikker, et antal der sikkert ikke ville stige væsentligt, hvis vi blev til en to-spors skole. Derfor er det fint, at bevare elevantallet sådan, at de katolske elever udgør en pæn del af det samlede antal. En gruppe der er stor nok til at føle sig som en menighed på skolen.

Når vi går til messe, er elevernes engagement flot. De store sørger for, at de små sidder stille og at de f.eks. husker at markere, at de ikke skal have kommunion, når de går op til altret.

De ældre og rutinerede ministranter hjælper – når ministrantdragterne skal hænges på bøjle, eller når man skal huske, hvornår det er der skal ringes med klokken under forvandlingen.

Dejligt at se et synligt fællesskab, som udspringer af Sankt Knud Lavard Kirkes menighed. Præsterne der har skolemesserne, lægger mærke til børnenes nærvær og ro ved messerne.

De sidste par år er antallet af katolske elever i børnehaveklassen steget. Det er en fest at se de mange små, der nu er ved at blive en del af skolemenigheden og går to og to i kirke fredagsmorgener, når der kaldes til skolemesse.

For os er det jo vigtigt på skolen at andelen af katolske elever er konstant. De sidste ti år har tallet ligget på mellem 30 og 40 %. Det samme har antallet af katolske lærere.

Så ja, vi er en lille katolsk skole, men følelsen af det at være en katolsk menighed er stor.

Vi har også et nært samarbejde med Lynby Kirke

Skolen har tilsvarende et nært og fint samarbejde med Lyngby Kirke. Her har børnene deres faste gang til gudstjeneste, og her bliver vi indbudt til de mange traditioner kirken har.

Når børnene deltager i minikonfirmandundervisning og senere konfirmationsundervisningen i 8. klasse, er det elever, der møder op med forventning til undervisningen, og som selv kan bidrage.

En tilbagemelding fra Jørgen Demant sognepræst i Lyngby Kirke lyder sådan her:

Torsdag eftermiddag fra 14-17 havde jeg SKL 8. kl. til konfirmandundervisning for første gang. Her er ingen grund til klage, men til lovprisning. Sjældent har jeg dog haft et så dannet hold. Med sans for hinanden i fællesskabet, med ånd og vid, med åbenhed og indlevelse. Med humor og spørgen. Jeg gik høj hjem efter tre timer. Vi havde som tema Alle Helgen og skulle bl. a. beskæftige os med evighedsbilleder – Sl 23, Johs 14, Kim Larsen, Nick & Jay. Til sidst skulle de selv skrive en bøn om tak for dem, der var døde og deres ønsker for den døde i evigheden. Det var ganske enkelt i top – kreativt, religiøst og teologisk!!! TAK for dem! Dannelsen kommer jo ikke ned fra himlen, men indøves her på jorden, i en skole, for eksempel.”

Vi har stort fokus på vor kristne identitet

I dagligdagen betyder det ligeledes, at der er en stor fokus på vores kristne identitet for alle skolens elever. Her møder de hverdag med morgensang og bordbøn, et sted hvor man taler om tro og lever den sammen side om side med et stort fagligt fokus, så vi ruster eleverne bedst muligt til at have mod og mulighed for at udvikle sig og kunne træffe etiske valg og bruge deres liv til glæde for medmennesket og verden.

Vores skoles selvforståelse hviler på kristendommen og i dagligdagen, i fordybelsesugerne, på retræter og i mange af vore traditioner giver vi eleverne med respekt for den enkelte elev mulighed for at reflektere over tro og religiøse spørgsmål.

Vi har fokus for at udvikle hele mennesket.

Vi bor midt i Kgs. Lyngby, hvor der er stor fokus på viden og udvikling. DTU og de mange andre uddannelsesretninger, man finder i Lyngby, giver fine muligheder og tilbud om udvikling for skoleelever. Fra skolens start har der været stor vægt på de humanistiske og de kreative fag. Men udviklingen i Lyngby har medført, at vi de seneste mange år også har fået et stort fokus på de naturvidenskabelige fag.

Sct. Joseph søstrene havde fokus på at udvikle det hele menneske. Derfor er det også vigtigt med en bred palet af tilbud i undervisningen. Fra starten blev skolen bygget med store flotte faglokaler, som skal være med til at inspirere undervisningen og give mulighed for mange undervisningsformer, for det er i vekselvirkningen og i samtalen, at vi udvikler os som menneske.

Hver år har vi fasteindsamling og høstmarked. Høstmarkedet er en dag hvor alle arbejder hårdt for at få et godt og festligt marked på benene, så vi kan skaffe penge til hjælp til børn og unge, der lever steder i verden, hvor man ikke har de samme fine muligheder, som vi har her for at få skolegang og uddannelse. En dag hvor der er stor vægt på, at vi også skal være caritative, at vi alle kan bidrage med noget og sammen være med til at gøre en forskel.

Enhver og en af os har et ansvar

Et fokus, der er vigtigt, at hver og en af os har et ansvar for at verden bliver et bedre sted at være for alle. Derfor er flere af vores traditioner også baseret på, at klasserne har særlige ansvarsområder som de skal varetage: Eksempler på dette er Bankoaften, hvor 7.-8. klasses elever sammen med forældre og lærere sørger for spillet, maden opsætningen mm.

Børnehaveklassen og 3. klassen sørger sammen med præsterne fra Sankt Knud Lavard Kirke og Lyngby Kirke for en fin juleindledning. 9. klasse står for fastelavnsfesten for de ældste elever. De yngste elever optræder til 9. klasses dimission og 8. klasse sørger for den efterfølgende festmiddag. På den måde er alle i løbet af skolegangen med til at bidrage til at skolens mange traditioner holdes i hævd samtidig med, at man får set i praksis, hvordan man kan gøre en stor forskel i hverdagen, når man arbejder på en fælles opgave.