Stefan Perneborg: We alle have veils/Flickr
af Eva Maria Nielsen
Bibelen er den mest inspirerende bog jeg kender. Jeg kan ikke få nok med at dykke ned i dens tekster. Især elsker jeg at møde de forskellige personer, høre om deres liv og oplevelser. Det udfordrer mig gang på gang.
Hvem var de? Hvorfor valgte de som de gjorde? Hvad fik dem til at fejle? Og til sidst: Hvordan ligner jeg dem? Hvad kan eller vil de fortælle mig?
Den plads, der tildeles dem, er forskelligt. Nogen personer får mange siders fortælling, ja, det kan endda være, at en bog er opkaldt efter dem. Andre må nøjes med nogle få linjer. Kvinder spiller på papiret ofte en birolle, men hvis man tager sig tid, så opdager man, at de i hverdagen havde indflydelse og magt. Ofte får de slet ikke et navn, men omtales kun som ”enken af Sarepta” eller får et mandeligt navn, for at få mere gennemslagskraft i det daværende samfund, som Romerbrevets hilsen viser.
Også de to søskendepar – Simon og Andreas og Jakob og Johannes – får ikke ret meget ”spalteplads” hos evangelisten Markus. De blev kaldt af Jesus, og det forandrede deres liv. Det gjorde en verden til forskel for dem, at de blev kaldt; men denne hændelse omfatter kun 5 linjer i Markusevangeliet.
Det er sjovt og taknemligt at tale om kvinder og mænd i Bibelen i katekesen. Lad os derfor sammen gå på opdagelse i Simon og Andreas og Jakob og Johannes liv, som vi kan læse om i Markusevangeliet 1,16ff.
De første disciple kaldes
Da Jesus gik langs Galilæas Sø, så han Simon og Andreas, Simons bror, i færd med at kaste net i søen; for de var fiskere. Jesus sagde til dem: »Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.« Og de lod straks garnene være og fulgte ham. Da han gik et stykke videre, så han Jakob, Zebedæus’ søn, og hans bror Johannes i båden i færd med at ordne garnene. Straks kaldte han på dem, og de lod deres far Zebedæus blive tilbage i båden sammen med daglejerne og fulgte ham. (Markusevangeliet kap. 1, vers 16-20)
Men hvordan kan denne tekst tolkes ind i børnenes livsvilkår?
Brug god tid og tal med børnene om, at Jesus kaldte disciplene. Børn kender alt til at blive valgt til eller valgt fra. Det er en vigtig erfaring at blive valgt til – ved sport, til en fødselsdagsfest, ved fælles leg. De kender alt til, hvor smukt det er at blive kaldt og måtte være med. At blive valgt betyder, at man hører til et fælleskab.
Teksten viser også, at Jesus ikke var en enspænder, tværtimod. Han havde venner, som var sammen med ham. Vi er alle sammen dele af et fællesskab – også kirkens fællesskab. Nogle kender vi i dette fællesskab, andre er bare en del af denne store gruppe – ligesom brødrene heller ikke kendte de andre disciple, før Jesus kaldte dem.
Markus fortæller, at de indlod sig på noget nyt. Børn er hurtigt med på at prøve noget nyt og afprøve nye ting, meget mere end de fleste voksne. Derfor er vi kateketer også så heldige, at vi må gå på opdagelse i vor tro sammen med dem. Når børn får et spændende tilbud, glemmer de gerne alt om deres dagligdags gøremål eller det, de er i gang med, og begynder på noget andet.
Men børn er knyttet til nogen. Det er også vigtigt for dem. De vil ikke efterlade far eller mor, som disciplene gjorde det. Hvordan kan vi så formidle dem evangeliets budskab? Ideer til formidling finder du i vort undervisningsmateriale, som du kan downloade.
Er du blevet tændt på de fire mænds liv?
Vil du gå på opdagelse i bibelens tekst?
Så er du velkommen til at downloade vort undervisningsmateriale og få inspiration til at arbejde med børn og meditation, lad dem skrive deres egen rap, lave en billedfrise sammen og komme i dialog med de forskellige bibelske personer.
Lad dig inspirere og download materialet med undervisningsideer her.
Billedet “Lies mal wieder” af Tiegeltuf /Flickr.