Nonnen, som ikke troede på Gud

Dagens helgen (1. oktober) er Thérèse Martin (1873-1897), bedre kendt under hendes klosternavn som Thérèse af Jesusbarnet eller bare helt enkelt efter den by, hun levede i: Thérèse af Lisieux. Hun kunne også kaldes for nonnen, som var solidarisk med ikke-troende, og som opfandt den lille vej til Gud

Hvem var Thérèse af Lisieux?

Thérèse kom fra en dybt religiøs familie i Normandiet. Allerede som 15-årig blev hun karmelitsøster i klostret i Lisieux. Hendes liv som nonne var stille, tilbagetrukket og begivenhedsløst, præget af bøn og arbejde. Thérèse fik tuberkulose og døde som 24-årig.

Men det siges, at hun er en af de mest populære helgener i nyere tid, og det ikke uden grund. Thérèse er i den grad en nutidig helgen, solidarisk med det moderne menneske, selv om hun levede i et kloster efter en århundredgammel leveregel.

Mens Thérèse var syg, bad fællesskabets priorinde hende om at skrive sine erindringer ned. Senere blev de redigeret, og umiddelbart efter Thérèses død blev de en af datidens bestsellere under navnet ”En sjæls historie”. At bogen og dermed også karmelitnonnen blev så populære, skyldes især to ting.

Thérèse af Jesusbarnet – solidarisk med ikke-troende og opfinder af den lille vej til Gud

For det første lærte Thérèse en meget enkel spiritualitet, som hun kaldte “den lille vej” til Gud. Den lille vej handler om, at vi mennesker først må acceptere vor egen svaghed og så alligevel, eller netop på trods af denne skrøbelighed, stole på Guds kærlighed. Kristne udfører normalt ikke store, heltemodige gerninger, men gør små hverdagsagtige ting med stor kærlighed til Gud. Dermed blev det nemt at blive en helgen. At være helgen var ikke længere noget for en udvalgt elite, men noget, vi alle er kaldede til – at blive den bedste udgave af os selv.

For det andet blev Thérèse solidarisk med de ikke-troende. ”De kender mig ikke, som jeg i virkeligheden er!” skrev hun nogle få måneder før sin død. For at beskrive, hvordan hun havde det, brugte hun forskellige billeder: tørke, nat, Jesu fravær, eksil. Hun oplevede som så mange andre mennesker Guds fravær i sit liv. I begyndelsen holdt hun dog fast i, at Gud eksisterede. Guds fravær eller Guds søvn, som hun omtaler det, hjalp hende til at elske Gud for hans egen skyld. Ateismen kunne endnu ikke blive til hendes personlige problem. Først 1891 skete der en ændring, og Thérèse trådte ind i en ny fase. Hendes tro på en kærlig Gud blev anfægtet. Thérèse satte nu også spørgsmålstegn ved Guds eksistens og kærlighed. Ateismen var blevet Thérèses personlige problem.

Thérèse blev påvirket af sin tid og blev solidarisk med de mennesker, der havde mistet troen på grund af et videnskabeligt syn på mennesket. Sådan blev Thérèse også uafhængig af en naiv tro, der kun byggede på følelser, og som ikke syntes at have noget tilfælles med menneskers søgen uden for klosterets mure. Meget mere end sine medsøstre delte hun det syn og den troens hverdag, menneskene uden for klosteret mure levede i. Hun delte disse ‘problemer’ med sin samtid, og derfor er hendes åndelige lære, den lille vej, yderst aktuel for os i dag. Dengang sagde man, at hvis nogen tvivlede på Gud, så havde vedkommende et personligt ansvar eller påtaget sig skyld. Hvordan var Thérèse så blevet ansvarlig? Hun led så meget under disse tanker, at hun til sidst blev fristet til at begå selvmord. Hendes fromme medsøstre vidste ikke, hvordan hun virkelig havde det, og præsterne kunne heller ikke hjælpe hende. Thérèse var helt alene med sine kvaler og blevet solidarisk med alle dem, som det guddommelige og transcendente er skjult for.

Thérèse blev helgenkåret i 1925. I 1997 udnævnte pave Johannes Paul II hende til kirkelærer. Denne ærestitel betyder, at hun har ydet et vigtigt bidrag til den katolske kirkes lære. Thérèse er værnehelgen for missionen.

Foto “Therese of Lisieux” er venligst udlånt af Jan/www.Flickr.com

HVAD ER EN VÆRNEHELGEN?

En værne- eller skytshelgen er en helgen, som man især henvender sig til i bøn og beder om forbøn fra i ens anliggender. En værnehelgen kan enten være den helgen, hvis navn man er blevet opdøbt efter, eller en helgen, som man er særlig knyttet til. Mange helgener har fået attributter og påkaldes ved særlige lejligheder. Bedst kendt er Antonius af Padua, som æres som værnehelgen af de tabte ting. Derfor findes i mange katolske kirker den såkaldte Antonius-bøsse. Dens indhold af små eller store taknemlighedsgaver over genvundne ting går til de fattige.

 

Nonnen, som ikke troede på Gud
Foto: ”Saint Anthony” venligst udlånt af elycefeliz på flickr.com.
Thérèse af Lisieux
Thérèse af Lisieux

HVAD ER EN KIRKELÆRER?

Denne titel giver den katolske kirke til teologer og helgener, som har udmærket sig gennem et forbilledligt liv, fremmet troens udbredelse og forståelse og har efterladt sig nogle værker. Siden 700-tallet er titlen ”doctores ecclesiæ” blevet givet til de fire største oldkirkelige teologer, Ambrosius, Augustin, Gregor den Store og Hieronymus. I dag har vi ca. 26 anerkendte kirkelærere, hvoraf der kun er fire kvindelige teologer: Disse fire kvinder er Katarina fra Siena, Teresa de Jesús (Avilà), Thérèse af Jesusbarnet (Lisieux), og senest også Hildegard af Bingen.

SE FILMEN “THÉRÈSE”

Der er blevet lavet en film om Thérèse med skuespilleren Lindsay Younce. Den er værd at se. Du kan bestille den, ved at trykke her.

Hvad synes du om Thérèse?EMN_web

Du er velkommen til at ”like”, kommentere og dele på Facebook og dit sociale netværk osv.  Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om Thérèse oplevelser og den lille vej!          Hilsen, Eva Maria