Er 80 år nok til at læse en bog?

Omkring år 1900 var den gennemsnitlige levealder i Danmark 52 år. I dag er den steget til 80.

Mit spørgsmål til dig er derfor: Hvordan vil du kunne sige til Gud, at du ikke har haft tid til at læse hans bog?

Bibelen er ikke en hvilken som helst bog eller samling af bøger. Ords værdi afhænger af, hvem der siger dem eller har skrevet dem. Hvis en løgnhals fortæller dig noget, så lægger du ikke noget i det. Men hvis en ærlig og agtet mand fortæller dig noget, så overvejer du seriøst hans ord, fordi du respekterer ham som et retskaffent menneske – også selv om det, han fortæller, går på tværs af alt, du ellers tror på.

På samme måde bør vi gå til Guds ord med respekt og ærbødighed. Det er alt for let at mene, at man kender en bestemt beretning, og derfor slå opmærksomheden fra. Men det er dumt at gøre. For Guds ord er altid nyt og frisk, selv for dem, der har brugt hele deres liv på at gå i dybden med det. Det er, fordi vores liv er hele tiden under forandring, vi er selv under forandring, og vores forhold til Gud og andre mennesker er også under konstant forandring.

Hvis du endnu ikke har haft en oplevelse med Bibelen, der har forandret dit liv, så ligger der en fantastisk mulighed og venter på dig. Jeg håber, at kapitlet her har givet dig lyst til at tage Bibelen ned fra reolen, og at du føler dig tryg ved at begynde på et fantastisk nyt eventyr i dit åndelige liv.

Uddrag fra Genopdag den katolske tro af Matthew Kelly

Genopdag den katolske tro

Genopdag den katolske tro Book slightly opened - WebPNGEn bog for dig, der ønsker at finde ud af lidt mere omkring, hvad katolsk kristen tro og praksis drejer sig om. Skrevet i form af letlæselige appetitvækkere, er dette en bog, som de fleste kan starte med. Læs mere: klik her.

Bestil helt ned til 25,- pr bog.